Nicolaj mener, at noget af det jeg bruger allerflest penge på derhjemme, er kager. Det passer nok ikke helt, men jeg kan ikke lyve mig fra, at jeg er glad for søde sager. Det er nok også en af de ting jeg savner mest hjemmefra, når vi snakker mad. Af og til finder vi lidt lækkert, men indtil nu har det hovedsageligt været på Starbucks og lignende caféer og mest af alt i Kuala Lumpur, hvor man nærmest kan finde alt, som hjertet begærer.

Den første dag de vi gik rundt på Boracay, faldt vi ret hurtigt over en bager. Selvfølgelig ikke en dansk en af slagsen med flødeskumkager og hele pivtøjet, men i mange kiosker og lokale supermarkeder, har de et ret stort udvalg af brød og nogle få kager.

brød-1Vi fandt ud af at priserne var virkelig billige og derfor gik vi (læs: jeg) straks i gang med at smage på det store udvalg. Brødet er, som i kan se på billederne her, helt lyst! Og med en masse sukker og kakao tilsat, så minder det mest af alt om kage. Det kan på ingen måde sammenlignes med wienerbrød fra bageren derhjemme, men det smagte ganske udmærket. Rigtige kager er også at finde på Boracay som f.eks. cheesecake, brownies osv. Vi kan anbefale Lemon Café i D’mall, hvis man har lyst til lidt ekstra lækkert! Det er selvfølgelig i en ganske anden prisklasse.

brød-2Brødet i ser her, er nemlig købt for i alt 4 danske kr. og derfor blev vi også ret hurtigt glade for at have lidt liggende på værelset, som vi kunne hygge med om aftenen ude på vores skønne terrasse. Det var dejligt at besøge et land med lidt forstand på brødbagning, men jeg savner nu stadigvæk en dansk bager. Og der er ingen tvivl om, at noget af det første jeg skal have når jeg kommer hjem, er et rundstykke med tandsmør og en god gammeldags spandauer med creme!

/Malene

Tags

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *