Rismarker må man ikke gå glip af på Bali og når man bor i Ubud, er det stort set også umuligt!

Vi havde oplevet de smukke Tegalalang ris terrasser tæt ved Ubud, sidst vi var på Bali med Nicolajs familie og selvom vi sagtens kunne lokkes til at besøge dem igen, og gå en tur i det flotte område, så blev vi enige om at finde på noget andet denne gang. Det endte med at blive til en dejlig formiddag ikke langt fra Ubud centrum med en vandretur på ’Campuhan Ridge’. Vandreturen blev vi inspireret til af Peter fra Eventyrsstyrelsen, som har taget den skønne tur med sin familie, da de besøgte Bali.

Heldigt for os var der lidt overskyet den dag vi tog traveskoene på og derfor endte vi heller ikke med, at blive helt bagte. Der er nemlig ikke meget skygge at finde på turen og derfor kan det være en idé at hole lidt øje med vejret eller i hvert fald tage rigeligt med vand med. Vandreturen er forholdsvist nem og kan sagtens klares på et par timer inkl. en masse stop for at tage billeder og evt. en lille kaffepause.

Vi tog selv en lille forfriskning på Karsa Kafe, som Peter også anbefalede, og nød stilheden og den gode udsigt! Campuhan Ridge er ikke overvældende eller spektakulær på nogen måde, og hvis man er på udkig efter ris terrasser er det helt sikkert Tegalalang, man skal køre i retning af. Men den lille gåtur er hyggelig og det er en rigtig god måde, at få et pustrum fra byen og de mange ivrige sælgere!

/Malene

Tags

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *