Som nævnt før, så er der virkelig mange gode restauranter i Ubud! Taco Casa er nok ikke en af dem, jeg vil anbefale, hvis man befinder sig nogle dage i Ubud. Men vælger man at slå sig ned i Ubud for en tid, ligesom os, og har lyst til noget lidt med fedtet mad en dag, så er Taco Casa det perfekte valg.
Vi nød en frokost på restauranter en af de sidste dage i byen, og især jeg var meget begejstret for min tallerken fyldt til renden med nachos!
Mexicansk inspireret mad har vi stort set ikke fået i Asien og derfor var det virkelig lækkert med salsa, ost og især guccamole. Det er noget vi får af og til herhjemme og allerhelst hjemmelavet. Selvom maden på Taco Casa ikke kan konkurrerer med vores egne kreationer, så var det helt igennem et godt måltid. Priserne er i den dyre ende, men portionerne er til gengæld store.
/Malene