Det er stort set umuligt ikke at få øje på den store hvide Buddha figur, hvis du befinder dig på den sydlige del af Phuket. Big Buddha eller Phraphutthamingmongkhol-akenagakhiri, som figuren hedder på thai, står på Nagakerd bjerget ikke langt fra Chalong og selvfølgelig skulle vi en tur op og se statuen på tæt hold, samt nyde den fantastiske udsigt, da vi alligevel kørte forbi på scooter.

Vejen var ikke svær at finde, både på grund af skiltning, men også fordi man ikke kunne undgå, at se den store statue. Den seks kilometer lange tur op af bjerget, er stejl og kurvede og byder både på restauranter, souvenirshops, elefantshows og gode stop, hvor man kan nyde udsigten over hele øen. Udsigten på vejen derop er dog ingenting imod den 360 graders udsigt, man bliver præsenteret for på toppen, for foden af Big Buddha.

bigbuddha-1 bigbuddha-2Det er gratis, at besøge den 45 meter høje figur i jade marmor og hvis du har glemt ordentligt tøj hjemmefra, har du mulighed for at låne både sarong og tørklæder ved indgangen. Opbygningen af den store Buddha begyndte tilbage i starten af 00’erne og byggeriet er stadigvæk i fuld gang. For selvom den store hvide figur står færdig, så er der planer om en hel del tilbygninger. Man kan dog sagtens komme rundt og vi var bestemt ikke de eneste, der var taget forbi den dag. Big Buddha er en af Phukets mest besøgte attraktioner og med den imponerende store statue samt fantastiske udsigt, er det måske ikke så underligt!

Du kan besøge Big Buddha alle ugens dage mellem 6 og 19 og hvis du kommer omkring 18.30, kan du være heldig at få dagens solnedgang med oven i pakken!

/Malene

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *