Jeg tror vi endte med at gå rundt om Ho Hoan Kiem søen fem gange, i de fire dage vi var i Hanoi. Det er ikke fordi turen tager så lang tid, nok omkring en halv time. Området, der hverken er særlig langt fra St. Joseph’s katedralen og det gamle kvarter, er enormt hyggeligt og der er altid fyldt med mennesker. Navnet Ho Hoan Kiem betyder Lake of the Returned Sword eller Lake of the Restored Sword, men mange kalder også søen Sword Lake.

ho-hoan-kiem-soenI søen er der to små øer. En i centrum med et lille tårn der er oplyst om aftenen og en anden nær den nordlige bred. Denne ø er lidt større og forbundet med bredden via en rød bro. På øen ligger templet Ngoc Son. Man kan besøge templet for den beskedne sum af 20.000 dong, som svarer til ca. 6,5 danske kroner.

Ligesom med mange andre steder i Vietnam, knytter der sig selvfølgelig også en legende til Ho Hoan Kiem søen. Denne omhandler både en skildpadde gud, et magisk sværd og en mægtig konge. Legender daterer helt tilbage til 1428 og det lille tårn i midten af søen, ved navn Turtle Tower, er et symbol på denne.

ho-hoan-kiem-soen-1Da vi var i Hanoi over en weekend, tog vi også en tur rundt om søen en lørdag aften. Der var liv og glade dage med livemusik, gadesælgere og mange typer af optræden. Den asfalterede vej der går rundt om søen, var lukket for biler og der var mennesker så langt øjet rakte!

En tur eller to rundt om Ho Hoan Kiem søen er helt sikkert et must, når man er i Hanoi og der er ingen tvivl om at vi sagtens kunne, tage et par ture mere.

/Malene

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *