En helt særlig opdagelse som er gået op for os i år, er at vi ikke behøver at rejse for at skabe oplevelser. Faktisk byder Danmark – og faktisk vores egen have – på så meget interessant, at man pludselig slet ikke kan se, hvorfor man skulle bevæge sig helt til Indonesien eller Thailand. Selvfølgelig skal lysten til at rejse nok komme igen, men for nu nyder vi en ny rejseaktivitet. En aktivitet som vi både kan udfolde i haven og rundt omkring i Danmark.
Som overskriften nok allerede har røbet, så taler vi omkring det at lave bålmad i det fri. Det eneste man behøver er lidt brænde, det rette køkkenudstyr og så noget lækkert at tilberede over bålet.
Vi har af mange omgange haft lysten til, at bruge mere tid i vores egen have, og særligt tilknyttet madlavning. Men der har altid været en række undskyldninger som gjorde, at vi altid fik taget skridtet.
Derfor satte vi os for, at vi skulle gøre det nemt for os at lave mad i vores egen have. Dette krævede blot to ting – et brugbart bålsted og den rette gryde.
Først besluttede vi at dedikere et sted i haven til shelter- og bålsted. Vi besluttede at anlægge et permanent bålsted. Dette gjorde vi nemt ved grave en fordybning, placere noget grus og ovenpå dette ligge nogle marksten. Afslutningsvist dryssede vi strandsand imellem de enkelte sten for at lave en stabil overflade.
Resultatet var simpelt et sted, hvor vi hurtigt kunne tænde bål direkte på stenene eller benyttes vores bålfad.
Efterfølgende skaffede vi os den helt rette støbejernsgryde – med hjælp fra Grydeeksperterne – som er det helt rette udstyr når der skal laves mad over bål. Med en støbejernsgryde er du sikret, at du har et redskab som både kan modstå varmen og herudover bidrager med at lave noget lækkert mad.
Afslutningsvist får du lige vores bedste tip ift. at lave mad i naturen. Gå efter at lave gryderetter (som f.eks. One Pot) eller simreretter (som f.eks. Chili Con Carne) over bål, da du nemt kan tilsætte alle ingredienser af en omgang og blot løbende røre i gryden. Herudover hjælper en god støbejernsgryde ligeså med at give den perfekte smag, når der laves de to førnævnte retter.
Virkelig fed kaffekande på bålet på det øverste billede. Den må jeg eje 🙂 Kan se at artiklen er lidt gammel, men prøver alligevel lige lykken og vil høre, om I ved, hvor den kan købes?
På forhånd tak.