På vores rejse har vi sjældent lyttet særlig meget til, hvad folk omkring os sagde ift. hvor farlig den pågældende destinationen, skulle være. Ikke fordi vi har rejst i særlig farlige lande, men fordi vi ofte mener sådanne informationer hurtigt bliver upålidelige. Vi har formentlig også lært en smule af både Troels Kløvedal og Ed Stafford, hvis holdning er klar; at ingen mennesker skal fortælle dem, hvor de ikke kan rejse hen. Og det er altså ikke fordi vi nogensinde har rejst nogle steder, hvor vi har følt os utrygge.

Men at vågne op til beskeden fra de lokale myndigheder om, at to bomber for 30 minutter er blevet detoneret, blot få kilometer fra ens lejlighed, sætter selvfølgelig tankerne i gang. Vi befinder os i Thailand, som pt. oplever en række problemer med eksplosioner forskellige steder i landet.

Phuket News vedr. bomber i Patong

Vi har valgt at bosætte os i Kathu området på Phuket, i et par måneder indtil slut september. Selve Phuket har i perioder en del turister, som dog er mindre nu grundet regnsæsonen. Vi har valgt af placere os udenfor disse områder, for at opleve mere af det ”rigtige” Phuket, og det stille og rolige Thailand vi godt kan lide.

At skulle få beskeden omkring, at der er blevet detoneret en række bomber blot få kilometer fra ens lejlighed, får dog morgenen til at starte en smule anderledes. Blot få dag forinden, havde vi kørt området tyndt på scooter, og har således også gået direkte forbi området, hvori eksplosionerne skulle have fundet sted.

Nyhederne har også ramt de danske medier, og BBC, CNN og andre store udenlandske medier, har omtalt urolighederne. Og når første de dansker medier bliver involveret, skal vi i gang med at forsikre dem derhjemme om, at alt er sikkert og vi har det godt.

Men hvordan skal man forholde sig? Vi har selv valgt ikke at tage videre til næste destination, og bliver i Thailand, da vi ikke føler os utrygge ved at befinde os her. Sagen er den, at hvis man først begynder at være paranoid og frygte hvad der sker lige rundt om hjørnet, så skulle man nok ikke vælge livet som rejsende. Man kommer ofte ud for situationer, som hurtigt kan virke farligere hjemme i Danmark, end de faktisk er. Selvom denne episode er lidt mere omfattende end mange andre, så er Thailand allerede ved at finde tilbage til normalen.

Internationale nyder Thailand eksplosioner

Vi har en række forholdsregler som vi tager os, imens der er en forsat usikkerhed i landet. Vi tilbringer de første par dage i vores eget område, hvor vi nemt kan handle ind sammen med de lokale, og holder os væk fra store forsamlinger. Vi følger de lokale myndigheder og nyheder tæt, og holder jævnligt kontakt til disse. Vi føler udmeldingerne fra Ambassade/Udenrigsministeriet og holder kontakten til familie og venner i Danmark. Men vigtigste af alt, så holder vi det gode humør, imens vi nyder det ”sikre” Thailand.

/Nicolaj

6 Comments

  1. Godt, at I ikke kom noget til! Jeg synes også klart, at det er en rigtig beslutning at blive i Thailand, hvis I føler jer trygge 🙂 Heldigvis gik det jo ikke så katastrofalt som det kunne have gjort 🙂

    • Malene & Nicolaj

      Ja, det synes vi også 🙂 Så længe man tager sig enkelte forholdsregler 🙂
      Og heldigvis nej, det kunne have været meget værre!

  2. Godt at høre I er ok.
    Min mand og jeg, er også altid blevet på div. destinationer, hvis der er sket noget.
    For mange år siden (ca. 20!), lærte jeg dog, at det er en god idé, næsten uanset hvor “lille” en tragedie, der kan have udspillet sig i det land man er i, og hvor langt væk det kan være fra éns opholdssted, at give besked hjemme om at man er ok.
    I dag tænker jeg medierne fylder så meget mere, at det er bedre at give et prej, inden det når BBC.
    Pas fortsat på jer 🙂
    // Kh. K.

    • Malene & Nicolaj

      Hej K.
      Vi har ikke været i nogen situation endnu, hvor vi følte vi skulle rejse, og håber aldrig det sker 😉
      Vi oplyser tit familie/venner når der sker noget, men er ekstra opmærksomme med, hvad der er i de danske medier 🙂 For så bliver disse naturligt en smule mere nervøse 🙂

  3. Jeres beslutning lyder fornuftigt! Og super vigtigt selv at se situationen an og informere sine nærmeste.
    Vi oplevede selv på vores tur til Skopje i Makedonien, hvordan medierne skaber et andet billede af begivenheder og katastrofer. De danske medier snakkede om oversvømmelser i Skopje, men der var intet sket i Skopje – det var kun ude på landet, at det havde skabt problemer og desværre dræbt 22 mennesker.

    Fortsat god tur til jer!

    Hilsner fra os i Pristina, Kosovo – hiatus.dk

    • Malene & Nicolaj

      Og alt fungerer som det skal hernede, med lidt ekstra sikkerhed 🙂
      Det ryger nemt i “der er problemer i det land” fremfor, i de bestemte “områder” 🙂 Det er jo ærgerligt, men forstår godt at den almindelige turist gerne vil følge sig 100% sikker på rejsen 🙂

      Kosovo? Det lyder interessant, det er ikke et område vi har fået besøgt endnu. Må vi lige få læst lidt mere omkring på jeres blog 🙂

      /Nicolaj

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *