Når man rejser som backpacker, kommer både man selv og ens ting ud for lidt af hvert. Inden man tager afsted, er det derfor værd at bruge lidt tid på at overveje, hvordan man beskytter sine ting, dels mod livet på farten generelt men også mod tyveri. Her ser vi på tre ting, du kan gøre for at beskytte dine ting, når du er på rygsækrejse, så læs med, hvis du selv så småt er ved at pakke dit tornyster eller går med tanker om det.
Vandreture i sumpede og fugtige områder, bilture ad hullede og støvede veje, overnatning i simple bambushytter og en masse andre ting kommer man ud for, når man som ægte backpacker lever det simple liv og tager de billigste muligheder, hvad enten det gælder transport eller overnatning, og man kan let komme ud i en situation, hvor ens ting kan blive ødelagt eller beskadiget.
Beskyt din telefon mod stød og slag
Hvor backpackere for blot få år siden rejste rundt i verden uden en telefon og faktisk klarede sig strålende, er det i dag utænkeligt ikke at have sin mobiltelefon med på rejse, uanset om det gælder en uges charterferie eller et halvt års jordomrejse. Særligt på de lange ture vil du være afhængig af din telefon til at undersøge og booke ting undervejs, og det er derfor vigtigt at passe godt på den. Hav derfor altid din telefon på dig under transport og beskyt den med et godt cover, for eksempel et iPhone 13 Pro Mobilcover. Så er du mere sikker, hvis din rygsæk falder ned fra taget af jeepen eller den falder over bord på en båd.
Beskyt rygsækken med et regnslag
Ofte går man ikke store afstande med sin store rygsæk på ryggen, men er man nødt til at gå i regnvejr, f.eks. fra en station til et vandrehjem, er det praktisk med et vandtæt overtræk til sin rygsæk. Det er ærgerligt at nå frem og opdage, at hele oppakningen er drivvåd og man måske ikke har mulighed for at hænge det til tørre. Et overtræk er derfor en god investering og findes til de fleste størrelser rygsække.
Vandtæt pose til dokumenter
Selvom meget i dag foregår digitalt er der dog ting, vi stadig har som papir. For eksempel vores pas, og dette er nok det allervigtigste af de ting, du medbringer på rejsen, så her må der ikke gåes på kompromis med sikkerheden. For at beskytte passet mod fugt kan du have det i en vandtæt pose med lynlås, for eksempel den type, man får valuta i. Da ligger passet godt beskyttet mod regn og fugt. Herudover kan det stærkt anbefales at opbevare det i et mavebælte, som du kan have inde under tøjet. På den måde er det nærmest umuligt for tyve at stjæle det fra dig, hvor i mod det ville være relativt let for en øvet lommetyv at liste det ud af din dagsrygsæk eller din lomme. I en vandtæt pose i et mavebælte er passet sikret mod både tyveri og fugt.