Den anden strand vi besøgte på Phu Quoc bød på meget roligere vand og selskab af en del andre badegæster. Fra første øjekast lignede Sao stranden et paradis. Vandet var klart og meget stillestående og bugten rigtig smuk. Et virkelig billedeværdigt sted, som jeg godt kan forstå havde fået flere anbefalinger med på vejen, hvis man havde brug for en rigtig hyggelig stranddag!
Vi gik langs vandkanten og fik snuppet lidt billeder. Vejret var lidt skiftende, men heldigvis mest til den solrige side og vi nød virkelig stilheden! Selvfølgelig skulle vi også en tur ud i bølgen blå, men nøjjj hvor blev vi skuffet! Det godt være vi er ved at være lidt forvente, men stranden virkede bare så lovende!
Vandet var meget lavt! Selvfølgelig rigtig skønt hvis man gerne vil soppe lidt rundt og f.eks. har mindre børn med. Men vi kan godt lide et par meter til bunden og søgte derfor længere ud. Da vandet nåede os til maven opgav vi dog. Ikke fordi vi havde gået flere kilometer, men fordi vandet blev grumset, lugtende og flere både lå og blokerede vores vej. En blanding af stillestående vand og et stort antal både er bare ikke en god kombination og derfor blev badeturen mere lidt hygge i vandkanten, end vi havde håbet på!
Bugten var lang og derfor kan det sagtens være at der havde været bedre steder, hvis man ligesom os gerne vil ud og have lidt benplads, men skyerne rykkede nærmere og vi besluttede os for, at vende næsten hjemad igen!
Vi kørte på scooter til Sao stranden og det i sig selv var lidt af en oplevelse. Vejen derned er meget ujævn og det var lidt svært at finde rundt. Heldigvis blev vi peget i den rigtige retning af nogle søde lokale damer, som overhalede os, da vi var kommet på vildspor.
Jeg tror stranden er godt besøgt især i højsæsonen og derfor undrede det os også lidt, at vejen dertil ikke var bedre, men det havde bestemt også sin charme med det meget røde grus og de utallige huller!
/Malene
