Ho Hoan Kiem søen er bestemt den mest populære sø i Hanoi, men det er hverken den eneste eller den største. Ho Tay søen eller West Lake, som den også bliver kaldt, ligger ikke langt fra Ho Chi Minhs Mausoleum og den botaniske have. Derfor var vi også et hurtigt smut forbi, mens vi alligevel var i nabolaget.

Den 5,3 km2 store sø var dog slet ikke vores tid værd og vi fortrød hurtigt, at vi begyndte at gå lidt rundt om den. Søen var nemlig så forurenet, at man kunne lugte den langt væk og fiskene lå døde i overfladen.

ho-tay-1Vi fandt senere ud af, at det heldigvis ikke var normalt, at søen var så forurenet og at myndighederne havde en formodning om, at der var blevet hældt affald eller kemikalier i den store sø. Vi fik det helt dårligt af at gå i stanken og derfor blev idéen om at spise nær den droppet og vi drejede op af en lille vej, så hurtigt vi kunne.

Søen er sikkert hyggelig nok at besøge, når den ikke lugter af rådne fisk, men vi vil til hver en tid foreslå Ho Hoan Kiem søen!

/Malene

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *