Vi kan efterhånden betragte os som værende digitale nomader, hvilket kort og godt går ud på, at vi rejser fra destination til destination imens vi arbejder online. I stedet for at bruge opsparingen og tage et ”afslapnings år”, så tjener vi vores penge online imens vi rejser, med formål at finansiere vores rejse.

Før vi tog af sted var vi ikke sikre på, om det faktisk kunne lade sig gøre at have denne livsstil. Derfor opbyggede vi en opsparing, som kunne benyttes hvis vores indtjening slog fejl. Vi har haft en rigtig god start på vores tilværelse som digitale nomader, og kan efter to måneder erfare, at vi ikke har brugt af vores opsparing endnu (7-9-13).

arbjedsindlæg1Selvom vi befinder os i udlandet – på så eksotiske destinationer som Thailands mange øer – så daser vi ikke blot på stranden med en kold øl, men arbejder faktisk næsten lige så meget, som vi gjorde det hjemme i Danmark. Ja, arbejdstiderne er mere fleksible og opgaverne lige sjovere, men det er stadig arbejdet som skaber den nødvendige indtægt. Vil du læse mere omkring vores livsstil, så læs med her.

Bagved kulisserne – en typisk arbejdsdag

En almindelig arbejdsdag starter ofte kl. 9.00, efter morgenmaden er blevet nydt på terrassen. Som mange andre skal e-mailen og de jævnlige blogindlæg udgives, inden vi kl. 12.30 kan begive os ud for, at spise en lækker middagsmad (enten på stranden eller i et lækkert gadekøkken). Herefter finder vi en stille cafe, hvorfra vi kan arbejde og påbegynde dagens kundekontakt, da disse så småt begynder at stå op hjemme i Danmark. Opgaverne er forskellige, men er alle indenfor online marketing, som er der hvor vores ekspertise ligger (f.eks. sociale medier, e-mail, seo og meget andet).

Omkring kl. 17.30-18.30 kan vi nyde aftensmaden, hvilket gerne gøres på f.eks. det lokale madmarked. Aftenen benyttes på afsluttende opgaver for kunder samt fokus på vores egne hjemmesider – med f.eks. publicering af indhold eller tekniske rettelser og optimeringer. Alt efter hvor ”dygtige” vi er, så kan vi kl. 21/23.00 nyde en kold forfriskning og noget frisk frugt, imens byens boder lukker ned.

Således ser alle ugens dage selvfølgelig ikke ud, og tro mig, vi kan sagtens finde ud af at holde fri – skriver f.eks. dette indlæg, efter en dag brugt i Batu-grotterne i Kuala Lumpur. Vi er meget fleksible, og holder derfor ikke automatisk fri lørdag og søndag, men når vi har lyst til at opleve destinationen eller slappe af. Derfor betyder ugetidspunktet sjældent noget for os, og ofte bliver vi overrasket over at det er søndag og kunderne ikke svarer.

arbjedsindlæg2En digital nomades indtjening

Vores indtjening kan for nemheds skyld, kategoriseres i to typer; ”konsulent opgaver” og ”egne hjemmesider”. Begge felter bidrager til vores totale indtjening, som du kan se herunder. Selvom det kan lyde fedt at rejse rundt i verden, imens man arbejder og tjener dertil, så betyder dette ikke at du (altid) tjener en dansk løn og lever i luksus. Som du kan se herunder, så er vores samlet indtjening langt fra en dansk gennemsnitlig indkomst.

Både Malene og jeg arbejder som online marketing konsulenter, og benytter vores ekspertise til at hjælpe danske virksomheder. Herudover driver vi selv en række hjemmesider – som f.eks. JustBrowsing.dk – hvorigennem vi ligeså formår at skabe en indtjening.

Totale omsætning, februar 2016

  • Konsulent = 15.200 kr.
  • Egne hjemmesider = 6.327 kr.
  • = Samlet omsætning på = 21.527 kr.

Den endelige indtjening vil afvige herfra, da enkelte omkostninger og dansk skat*, ikke er fraregnet vores totale omsætning. Da verden byder på rigtig mange destinationer, hvor det er muligt at leve for kun 6000 kr. om måneden, så er det ikke noget problem at få enderne til at mødes.

Vi føler os privilegeret over, at kunne opleve verden imens vi arbejder og ser frem til, at opleve endnu flere destinationer over de kommende måneder. Alt sammen imens vi driver vores virksomheder, og skaber vores fremtid som digitale nomader.

*Alle vores indtjeninger registreres i vores danske virksomheder, og er således underlagt dansk skat.

/Nicolaj

4 Comments

  1. fedt indlæg 🙂 Jeg er vild fascineret af denne nye rejse-“trend”. Jeg var i praktik i Barcelona hos Coworkation, som netop tilbyder 2-3 ugers rejser for digitale nomader og andre kreative menesker, som kan tage deres arbejde med på en rejse. Desuden skrev jeg mit semester projekt om livsstilen, og i den forbindelse interviewede en del digitale nomader. Jeg glæder mig derfor over at have fundet jeres blog og følger klart med. 🙂

    • Malene & Nicolaj

      Mange tak 😀
      Hvor lyder det spændende! Vi er i hvert fald vilde med denne livsstil som passer helt perfekt til os 😉
      Du skal være så velkommen!

  2. Hej med jer.

    Jeg er lige faldet over jeres blog, og det lyder simpelthen som en rigtig spændende livsstil!

    Hvilke andre hjemmesider driver I udover denne blog? 🙂

    Glæder mig til fortsat at følge med.
    Bedste hilsner, Line

    • Malene & Nicolaj

      Hej Line

      Vi driver udover Justbrowsing.dk også Unitate.dk og Vinterfryd.dk 🙂
      Håber du kan finde noget inspiration

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *