Vores indlæg omkring safari i Yala National Park fremviste en interessant og begivenhedsrig safari, som vi var yderst glade for, at have taget os tiden til, at opleve. Men sådan et indlæg kan desværre nogle gange fremstille alt det gode, og ”glemme” alt det dårlige. Og her taler vi ikke om dyrevelfærd* eller lignende, men simpelthen tingende bagved det glansbillede, som man nogle gange kan få opstillet.

Selvom vi selvfølgelig ikke kun fremviser et poleret glansbillede, og faktisk forsøger at fremvise meget præcist det vi oplever, så har man jo en tendens til at fremvise de fedeste billeder etc. Men hvorfor ikke fremviser jer lige præcis, hvor kedelige en safari faktisk også kan være?

safari-bagsidenBagsiden af at være på safari er nemlig, at der er rigtig meget ventetid på, at se de næste dyr. Selvom der er utrolig flot natur at kigge på, så er det selvfølgelig dyrene man er kommet for at opleve. Så hvorfor har de valgt at sprede sig udover sådan et kæmpe areal? og samtidigt også gemt sig godt af vejen?

Derfor forløber en dag med safari sig ofte med en del ventetid, flytning fra sæde til sæde på udkig efter dyr og evige frustrationer over at kikkerteren eller kameraet ikke kan fokusere på dyret mange meter væk. En safari på 4 timer, kan således hurtigt omfatte rigtig meget tid med sådanne elementer, fremfor faktisk at kigge på dyr. Jeg er kun glad for, at det eneste ”utålmodige” barn jeg havde med på turen var Malene.

Følelsen af, at tage ud i ødemarken helt for sig selv, kun omgivet af myg og kæmpe dyr, holder heller ikke altid stik. Du kan ikke undgå, at støde på andre jeeps med turister, som ligesom dig gerne vil se de mange dyr. Dette betyder også, at når nogle af de helt store dyr viser sig et sted, så flokkes turisterne omkring disse. Det er slet ikke på niveau med mange andre turistattraktioner i Asien, da Yala National Park er ufattelig stor, men du får heller ikke den ødemark du måske havde forventet.

Ønsker du at få lidt minder med fra din safari, så skal du have enten exceptionel gode evner bagved kamera/videokamera, eller også noget rigtig godt udstyr. Rigtig mange af de dyr du møder, vil være rigtig langt væk, og ofte gemt bagved træer, sten eller buske. Herudover sidder du i en bil, som dog holder stiller, men ikke altid lige når det perfekte billede ville have været i hus. Havde jeg ikke haft Malene bagved kameraet, så var der formentlig ikke kommet noget brugbart med fra safarien.

Den trofaste rejsemakker, mit GoPro, var selvfølgelig med på turen. Og uden zoom eller andre fornuftige funktioner, var det dog ikke verdens bedste resultat. Herunder har jeg forsøgt at fremvise lidt af bagsiden, og alt det som formentlig ville være endt som fraklip i rigtig mange andre videoer.

Dyrevelfærden er langt bedre i sådanne parker, fremfor de mange dyreshow o.lign. du finder i mange asiatiske lande, hvor dyrene bliver bedøvet og ikke behandlet ordentligt blot fordi, turisterne ønsker at se dem tættere på, udenfor deres naturlige opgivelser.

/Nicolaj

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *