Både Nicolaj og jeg er vilde med tatoveringer og har nogle stykker i forvejen. Vi har derfor også snakket om at det kunne være spændende, at få nogle på vores rejse. Vi havde dog ikke regnet med at det skulle gå så hurtigt med de første! Men på Gili Trawangan faldt vi over en lille tattoo shop, hvor de lavede bamboo tattoo, så den var vi jo nødt til lige at kigge forbi!

Vi kiggede indenfor og fik lov at se lidt billeder igennem, mens vi snakkede med tatovøren, samt et kærestepar, hvor han var ved at få lavet et sugar skull på overarmen. Vi var begge solgt og gik straks i gang med kigge efter mulige motiver! Vi var enige om at det skulle være noget småt, for vi skulle rejse videre nogle dage efter.

bamboo tattoo -vinter2Vi fandt motiver i løbet af de næste par dage og begav os ned til tattoo shoppen for at snakke med dem igen, men i vinduet hang der en seddel om, at der var lukket de kommende dage, da tatovøren var taget et smut til Lombok. Vi var forbi de fleste dage efterfølgende og var til sidst ved at give op. Vi fandt ud af at der var to andre steder man kunne få lavet tattoos på den lille ø, men nu havde vi besluttede os for, at få gjort det der!

Det endte med at jeg skrev til ham via Facebook og vi fik booket en tid ved ham dagen inden vi skulle videre til Bali – så lige på et hængende hår. Det viste sig at hans datter havde født alt for tidligt og derfor havde han været på hospitalet ved hende siden.

Vi optog lidt film af stedet og processen med at få lavet bamboo tattoos, så hvis i er nysgerrige, skal i være velkomne til at kigge med herover. Jeg fik lavet to små tattoos på min fingre – prikker og ringe. Nicolaj fik lavet tre bølger på sin ene fod.

Det var en spændende og anderledes måde at blive tatoveret på og bestemt noget, vi godt kunne finde på at prøve igen!

/Malene

2 Comments

  1. Ej hvor er det sjovt at se.. jeg har nemlig også fået tatovering hos Noa på Gilli T.. 😀

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *