På østsiden af Bali næsten helt mod syd, finder i Sanur og i dette rolige og hyggelige område, har vi nu boet et par uger. Stranden er på ingen både paradis som vi f.eks. oplevede det på Boracay, men stemningen langs den hyggelig strand promenade er helt unik. Vi har gået mange ture langs vandet, men blev en dag enige om, at det kunne være fedt at få et indtryk af hele strækningen, som er omkring fire kilometer langt.
Derfor lejede vi to cykler til den nette sum af 30 danske kroner for et helt døgn og drønede en tur frem og tilbage langs promenaden. Hele stykket er asfalteret og man kan derfor fint tage en hyggelig og afslappet cykeltur uden at skulle af cyklen alt for mange gange.
Kører man på den hyggelige promenade finder man både et væld af restauranten, barer og caféer, men også hyggelige souvenir boder, gode muligheder for at få massage i vandkanten og store og meget overvældende ressorts. Tempoet er stille og roligt og selvom solen står højt på himlen så er der flere gode steder i skyggen på grund af de mange træer der er plantet langs stien.
/Malene & Nicolaj