Filippinerne var et must på vores tur rundt i Asien. Vi havde hørt både godt og ondt om landet og var derfor meget spændt på, om det ville blive et sted, der ville vinde vores hjerter. Så pulverfint hvidt sand og krystal klart blåt vand, får vi nok svært ved at finde andre steder, men ikke des tro mindre tror jeg ikke vi vender tilbage til landet eller Boracay lige foreløbig.

Misforstå mig ikke! Vi nød vores tid på Boracay og ville bestemt anbefale andre at besøge øen og den dejlige paradisstrand White Beach. Men tag en uge eller to med absolut afslapning for efter en måned på øen, havde vi fået nok og så frem til at skulle videre på nye eventyr!

Hvor skal jeg overnatte på Boracay?

Det er svært at finde ud af hvor man skal slå sig ned på Boracay og derfor valgte vi også at lave en hel hotelguide til destinationen. White Beach er der hvor det hele sker, men stranden er lang og alt efter hvilket budget du rejser på og hvilke forventninger du har, er der mange forskellige muligheder.

Vi valgte at slå os ned helt i udkanten af station 3 af flere grunde. Hotellerne var til at betale, mængden af turister færre og livet under overfladen rigtig spændende. Den eneste ulempe ved at bo så langt væk fra altid er, den lange travetur man skal på, når maven begynder at rumle!

boracay1En lang række restauranter

Der er virkelig mange restauranter på Boracay, men man kan desværre også nemt mærke, at turisterne har påvirket udvalget. Gadekøkkener er der ikke mange af og priserne i de fleste restauranter er svimlende høje. Vi fandt et par gode budget restauranter og det var dem vi vendte tilbage til igen og igen.

Er man ikke så bekymrede for økonomien, er der ingen tvivl om, at man kan nyde nogle rigtig gode måltider på Boracay, da der findes alt fra græsk til amerikansk! Store buffeter med alverdens skalddyr, ser man også i stor stil!

Øen med alle typer for vandsport

På Boracay findes der næsten alle former for vandsport, så næsten lige meget hvad hjertet skulle begærer, kan det udleves. Imellem Station 2 og 3 finder du, om dagen, en lang række telte, hvorfra du kan få et overblik over alle mulighederne for vandsport. Derudover findes der utallige sælgere langs hele White Beach!

SOP, kajak, kano og vandcykel er blot nogle af de mindre aktiviteter, man kan begive sig ud på, til en start. Men skulle man få blod på tanden, er vandsportsaktiviteter som parasaling, vandski, vandscooter, oceanwalking og utallige andre, en mulighed! Vi overvejede parasailing, da prisen egentlig virkede okay fornuftig, men vi fandt desværre ikke lige tiden til det.

boracay2Til og fra øen Boracay

Boracay har ikke sin egen lufthavn og man er derfor nødt til, at flyve til en af naboøens to luthavne Caticlan eller Kalibo. Vi valgte Kalibo fordi det var den billigste løsning. Turen fra Kalibo til Boracay tager ca. 2-2,5 timer. Først en køretur på ca. 2 timer og derefter en sejltur på ca. 15 min.

Vi endte med at give ca. 150 kr. for to personer hele vejen fra lufthavnen til vores hotel. Selvom det er virkelig billigt, kan man ikke lade være med at blive lidt irriteret over de forskellige fees, man skal betale på vejen. Det ville være så uendeligt meget nemmere blot at betale et engangsbeløb, fremfor at skulle have pungen frem 3-4 gange på sådan en kort tur. Men det kan man ligeså godt vænne sig til – for hvis der er noget filippinerne er glade for så er det deres fees. For at få lov til at flyve ud af landet, skal du f.eks. betale ca. 100 kr. pr. person oveni i din flybillet.

boracay3Vi blev ikke blæst bagover af Filippinerne, men vi skal helt sikkert give landet en chance engang igen. Planlægger du en tur til Boracay og sidder med nogle spørgsmål, så send os endelig en mail eller smid en kommentar herunder, så skal vi gøre vores bedste for at dele ud af vores egne erfaringer.

/Malene

Tags

Leave a Comment

Your email address will not be published.