En morgenrutine er hurtigt gået hen og blevet en uundværlig del af en god dag, og har næsten en medicinsk- og meditationsagtig effekt på kroppen. Hver morgen inden der kommer ordentlig gang i ø-livet, begiver jeg mig nemlig mod den nærmeste strand.

Her på Boracay i Filippinerne befinder vi os under 50 meter derfra, og kan således stå direkte ud af sengen, og begive os mod det forfriskende vand. Alt imens byens handlende, bajaufolket og byens børn vågner, kan man nyde solens stråler i det forholdsvis kolde havvand.

Vi befinder os i udkanten af turistområdet, som grænser op til de lokale og deres fiskerbåde – hvor de lokale filippinske børn ligeså nyder vandets afkølende effekt, inden de også skal i gang med dagens bedrifter. Alle befinder sig i ”stille” stadiet af morgenlivet, hvor der endnu ikke helt er kommet gang i dagen – med mindre man er fisker, da man således allerede har været på vandet i mange timer.

Det krystalklare vand og det hvide sand – som især Boracay er kendt for – er således noget jeg ser frem til, når jeg slår øjnene op. Når første dagens svømmebaner er taget, for at holde lidt gang i kroppen, finder jeg mig hurtigt liggende på ryggen i vandet, alt imens jeg med sagligt blik nyder udsigten – som her på Boracay består af både, bjerge og masser af vand. Har man husket sin dykkermaske, åbnes der ligeså op for endnu en verden af liv under havoverfladen.

Lige her indtræffer øjeblikket, hvor der er helt ro omkring dig, og en form for meditationsagtig effekt falder henover kroppen. Når du igen bevæger dig op fra vandet, og mærker sandet imellem tæerne, er du helt afklaret med livet og dagens gøremål. Selvom roen skulle forsvinde, og blive glemt i mængden af arbejde i løbet ad dagen, så ved du at næste dags svømmetur, igen vil være din hjælper.

/Nicolaj