Størrelsen på parken gør det muligt, at prøve alle forlystelserne hvis du kommer tildigt, afsætter hele dagen og undgår de længste køer. Du kan sagtens nå alle forlystelserne i Universal Studios Singapore, hvis blot du sætter det ene ben foran det andet, og planlægger vejen rundt i parken korrekt.

Men antallet af gæster kan selvfølgelig gøre det besværligt, at nå at opleve alt som parken har at byde på, og derfor kan det være en ide, at gå efter de bedste forlystelser. Parken indeholder 24 forskellige forlystelser, hvoraf størstedelen af disse er baseret på de meste populære film fra Universal Studios. Da 18 af disse er designet specielt til Singapore-parken, kan du sagtens besøge parken, selvom du allerede har besøgt Universal Studios andre forlystelsesparker.

universa-lstudios-singapore-55 forlystelser du skal prøve

Ligesom med alle andre forlystelsesparker, så er der en række forlystelser, som overgår alle de andre. Disse skal du ligge lidt ekstra tid ind til, da du formentlig ønsker at prøve dem bare én gang!

I vores tilfælde gælder det de 5 forlystelser herunder, som i sig selv er nok til, at vi ville komme tilbage en gang i fremtiden.

Transformers

Her er der tale om en forlystelse, som formår at ændre din tro på 3D/4D/5D, og som helt sikkert kommer til at snyde din sanser. Der er sjældent at man har følelsen af at falde, selvom man sidder vandret og er låst fast. Der er tale om et helt eventyr direkte fra en Transformers, i kampen mod Megatron, med hjælp fra alle de velkendte Tranformers.

Placering: Til højre fra indgangen i Sci Fi City

Revenge of the Mummy

Hele forlystelsen forgår i en delvist mørkelagt pyramide, hvor du er på jagt efter den mystiske bog. En række lys- og lydeffekter gør turen yderst interessant, og bliver piftet endnu mere op ved, at dele af turen forgår i mørke med høj fart. Der er tale om en yderst spændende sammensætning af rutsjebane og specialeffekter.

Placering: Højeste bygning i midten af Eqypten

universa-lstudios-singapore-6Lights, Camera, Action!

En forlystelse, som virkelig trækker på specialeffekts fra filmverdenen. Der er nemlig tale om et direkte udsnit af et filmstudie, som er ved at optage en kategori 5 orkan i New York, i et faldefærdigt skur ved havnen. Du får lov at opleve alt fra de voldsomme vindstyrker samt den alt ødelæggende effekt til de dertilhørende flammer. Alt samme sat op, som ville det være til selve optagelserne i studiet.

Placering: I New York området overfor Sesame Street forlystelsen

Battlestar Galactica

Selve forlystelsen består af to forskellige rutsjebaner, Human og Cylon, med hver deres konstruktion såvel som siddeform. Der er tale om store rutsjebaner med loops, tvists og meget høj fart. Det er uden tvivl den mest actionprægede forlystelse, som i selve køen byder på videoklip med skuespillere fra serien. Er du til loop gå da efter Cylon-rutsjebanen, da Human ikke har disse. Vores favorit var uden tvivl Cylon!

Palcering: I slutningen af Sci Fi City inden Egypten 

Jurassic Park Rapids Adventure

Hvis man er fan, så skal man helt sikkert prøve denne forlystelse, som omfatter en række interaktive dinosaurer. Man befinder sig på vandet, i en rund båd ala Rio Grande i Djurs Sommerland, og muligheden for at blive våd gør kun turen endnu mere spændende. Det meste af turen forgå udenfor, men forlystelsen benytter også elementer af mørke til, at gøre turen endnu mere interessant.

Placering: Første forlystelse til højre efter du går under skiltet ind i Jurassic Park

/Nicolaj

Leave a Comment

Your email address will not be published.