Det er jo altid lækkert med lidt ekstra rejseudstyr, næsten lige meget hvor turen går hen. Det erfarede vi i hvert fald selv, inden vi tog af sted til Asien for godt fem måneder siden. Mange ting kan man sagtens finde undervejs, især på sådan en længere rejse, men nogle af de basale ting, er det bare rarest at have styr på inden afgang.
Vi har derfor valgt, at den første giveaway her på JustBrowsing bliver det helt perfekte storby-getaway-kit! Vi er selv vild med korte eller længere storbyferier og har blandt andet besøgt Paris, Berlin, London og Dublin igennem årene. Når man er i en storby, og især hvis det kun er en weekendtur, er der fart på og man vil gerne nå at opleve så meget som overhovedet muligt, på den korte tid man er der.
En god og solid taske er et must, ligeledes er et par smukke og holdbare solbriller og en solcreme af høj kvalitet, der holder i mange timer, til når man vandrer rundt i solen og ser på seværdigheder. En rejsebog med gode fif til at finde de helt rette spise og shopping steder, har vi altid værdsat højt og selvom vi for det meste er gode til at finde rundt, så bliver mobilens navigation brugt ofte. Og vi hader bare når den løber tør for strøm! Vi er ikke selv de store kaffedrikkere, men vi ved hvor vigtig denne morgenfrisker er for mange og derfor har vi også gjort plads i tasken til det smarteste rejse-kaffe-sæt, så man hurtigt kan få ladet batterierne.
For at have chancen for at vinde dette skønne kit skal i smutte forbi vores Facebook side – for det er nemlig her konkurrencen foregår i denne omgang.
De skønne produkter har vi været så heldige at få sponsoreret fra en række gode danske webshops. Vi vil derfor gerne sige mange tak til:
Onkelbillig, Ezzence, Sunglassesshop, Kaffeteriet og Williamdam
/Malene & Nicolaj