Vi har slet slet ikke set nok vandfald, mens vi har rejst rundt og derfor besluttede vi os også hurtigt for, at der skulle besøges nogle stykker her på Phuket. Kathu vandfald ligger kun en spytklat fra vores lejlighed, så da vejret viste sig fra en nogenlunde fornuftig side, tog vi scooteren en tur forbi. Det koster ikke noget at besøge vandfaldet og man kan snildt tage både badetøj og en frokost kurv med, hvis man skulle have lyst til det.

kathu-vandfaldVi er fascineret af vandfald, næsten lige meget hvor små de er og brugte selvfølgelig lang tid på at gå langs vandet, tage billeder og dyppe fødderne i det meget kolde vand. Selvom det regner en del, var der faktisk ikke specielt meget vand i faldet og man kunne tydligt se, at der til tider var helt oversvømmet blandt andet på nogle af stierne, man kan gå på.

Vandfaldet har flere fald og man kan gå af en trappe langs vandet et godt stykke. Til sidst ender denne og man går først på cement og derefter skovbunden, indtil man når et naturligt stop med store sten der næsten spærrer for vandet. Hvis man er eventyrlysten, kan man sikkert sagtens forsætter længere ind i junglen, men hvis man er på jagt efter en oplevelsesrig vandretur, vil vi foreslå Ton Sai vandfaldet i stedet, lidt længere nordpå øen.

Stedet er lidt forfaldent og man skulle måske overveje, at tage en lille entré for derimod at opfriske stedet lidt. Men om pengene så rent faktisk ville blive brugt dertil, er ikke helt sikkert! Hvis man forventer et stort brusende vandfald, vil det i Kathu formentligt skuffe, men hvis man derimod er fascineret af alle vandfald og bare ikke kan få nok, så er det en rigtig god lille udflugt!

/Malene

Leave a Comment

Your email address will not be published.