Krigsmuseet eller War Remnants Museum var et af de steder, vi fik af vide at vi ikke måtte gå glip, af når vi var i Ho Chi Minh. Set i bakspejlet tror jeg Cu Chi tunnelerne lidt nord for centrum, ville have været mere os, men man kan jo ikke nå det hele på kun én dag.

Selvom museet egentlig var meget spændende, så satte det ligesom en dæmper på humøret. For krig er aldrig et behageligt emne og med de meget stærke billeder, der er at finde på især de øvre etager, kunne man ikke lade være med at blive lidt påvirket.

krigsmuseum-1 krigsmuseum-3Mens vi gik rundt og studerende plakater, billeder, tanks og fængselsceller kom vi til at snakke om, hvor lidt vi egentlig vidste om denne krig. Vi manglede begge lidt en oversigt over hvornår og hvad der egentlig var sket, men det fandt vi desværre ikke rigtig nogen steder på museet. Hvis man ikke allerede er godt bekendt med denne del af verdenshistorien, kan det være en rigtig god idé, at få sig et overblik inden man besøger museet.

Det var tydeligt at mærke, at det var et vietnamesisk museum vi befandt os på og der blev bestemt ikke sparet på positive tillægsord, når det omhandlede vietnamesere og de lidt mindre pæne af slagsen, når det var amerikanerne og deres soldater og krisgerninger, der blev beskrevet. Museet er delt op i flere sektioner og har man mindre børn med skal man måske overveje om de skal med igennem hele museet, da billederne af især ofre fra krigen flere steder er meget makabre.

Praktisk info

  • Indgang: 15,000 dong (4,5 kr.)
  • Åbningstider: 7.30-12.00 / 13.30-17.00
  • Tid: 1-1,5 time

/Malene

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *