Selvom man bliver tilbudt massage og diverse skønhedsbehandlinger på hvert gadehjørne her i Asien, så er det faktisk begrænset hvor mange gange jeg har gjort brug af denne mulighed. I Thailand forsøgte jeg mig med en traditionel thailandsk massage uden at have sat mig ind i hvad det egentlig indebar. Det var en anderledes, men også meget spændende oplevelse og jeg blev i hvert knækket godt og grundigt igennem!

Nicolajs familie bor på et lækkert hotel her i Sanur og der er selvfølgelig en spa afdeling tilknyttet. Efter de alle sammen havde snakket godt om det, besluttede jeg mig for, at det var tur til den helt store selvforkælelse. Nicolaj er ikke meget for massage osv. og derfor benyttede jeg mig af chancen for et par timer selv, mens han hjalp sin lillesøster med lidt lektier.

velvære-1Ari Putri Spa tilbyder en række pakker og jeg valgte én med både massage, skrub og ansigtsbehandling. Hele behandlingen foregik i en lille afsides hytte, som var delt op i ét rum hvor behandlingerne foregik og ét badeværelse, hvor jeg kunne vaske mig efter den lidt fedtede skrub og klæde mig om både før og efter behandlingerne.

Det var tydeligt at mærke at der ikke var sparret på noget og alt var meget professionelt. Massagen var både behagelig, men også tilpas hård, så man følte at diverse spændinger blev befriet. Skrubben, som jeg selv var med til at vælge, var lidt kold at få på i det afkølet lokale, men behandleren var gode til at få dækket til, så jeg ikke frøs alt for meget og efter et skønt bad i en vandfaldsbruser, var jeg dejlig babyblød.

velvære-2Jeg sluttede af med ansigtsbehandlingen og skal jeg sige noget negativt om oplevelsen, så må det nok blive denne. Behandleren virkede ikke nær så dybdegående her, som hun havde gjort ved de to andre behandlinger og det virkede lidt mere som om, det bare skulle overstås. Som en afslutning fik jeg en lækker papayajuice og en lille gave som bestod af et stykke sæbe og et duftlys.

I det fulde og hele var jeg rigtig tilfreds med mit besøg hos Ari Putri Spa og hvis jeg kan få overtalt Nicolaj om, at det er en god idé med en behandling mere, så stikker jeg hovedet forbi inden vi smutter herfra om lidt. Jeg gav 370.000 IDR hvilket svarer til 185 danske kroner for hele oplevelsen og selvom det er en del mere end hvad en massage koster f.eks. nede ved stranden, så synes jeg det var alle pengene værd. Der var stor forskel på kvaliteten!

/Malene

Leave a Comment

Your email address will not be published.