Hvis pengene brænder i lommen, så er det bestemt ikke noget problem at få dem brugt i Ubud! Shopping mulighederne er uendelige og på det centrale marked, kan man få meget for pengene, hvis man ikke er bange for at prutte lidt om priserne. Vi købte selv en del i Ubud, men vores egne køb blev mest foretaget i små hyggelige butikker, som jeg nok skal skrive meget mere om.

Men en del af vores souvenirs til familie og venner, blev købt på markedet. Oprindeligt har det været et kunst og håndværks marked og det bliver også stadigvæk omtalt som kunstmarkedet eller Pasar Seni . Og man sagtens finde en masse fine malerier, træfigurer osv. som Bali er kendt for. Størstedelen er dog masseproduceret og Made in China!

Den lille smalle gade hvor markedet blandt andet strækker sig, er enormt hyggelig og jeg slentrede tit op og ned af den midt på dagen, hvor sælgerne tog sig en lille lur i skyggen.

Markedet har åbent dagligt og selvom nogle boder lukker ned efter mørkets frembrud, så forsætter andre ufortrødent, indtil der ikke er flere købelystne rejsene. Selvom man ikke har planer om at købe nogle souvenirs med hjem fra markedet, så er en tur rundt blandt alle de kulørte boder, bestemt stadigvæk en oplevelse.

/Malene

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *