Når man rejser i længere tid, så kan man nemt få en smule hjemve. Men selvom hjemve blot er en sund følgesvend, som kan gøre rejselysten endnu større, så skal den også holdes i skak. Når vi rejser i længere tid, så har vi et godt tip, som vi benytter til at fjerne den værste hjemve – nemlig et par gode danske serier. Skulle man får en smule hjemve, så kan følgende danske tv-serier skabe den helt rette stemning, uanset hvor vi befinder os. Hjemve er et naturligt element af at rejse, og en vi sætter pris på, da vi godt kan lide følelsen af at ”komme hjem”. Men det er også vigtigt at få den sat i skak, hvis der er længe til hjemrejsen. blomster

Top 4 danske tv-serier

Hvad der går igen med mange af disse danske serier er ”hygge”-elementet, de er gennemsyret af stemning fra gamle dage, hvor familien var samlet foran TVet, og spændt ventede på det næste afsnit af serien. At gense disse danske serier genskaber den stemning man havde, da man sidst så dem, og pludselig er ens hjemve forsvundet.

Nr. 4: Huset på Christianshavn

Er du fan af de velkendte skuespillere fra de danske film, som f.eks. Poul Reichhardt, Ove Sprogøe og Kirsten Walther, så er Huset på Christianshavn formentlig noget for dig. Der er tale om små afsnit, som hver tager udgangspunkt i dagligdagen om arbejdersamfundet i København. Ikke alle afsnit er lige godt skrevet, og nogle er endda yderst mærkelige, men som en helhed skaber Huset på Christianshavn en stemning og fælleskab, som vi alle kender. Indspillet: 1970-1977 Kanal: DR1 Emne: Historisk drama Hvor kan man se: DVD

Nr. 3: Rejseholdet

I Rejseholdet følger man et hold af efterforskere, som rejser rundt i Danmark for at løse landet sværeste mordgåder. Der er både fokus på selve efterforskningen, som tager udgangspunkt i virkeligheden, men ligeså privatlivet imellem hele Rejseholdet. Rejseholdet indeholder 32 episoder, som man ikke kan undgå at se færdig, når først man er gået i gang. De sidste 2 episoder foregår et stykke tid efter de første, og er desværre ikke den bedste afslutning, på den ellers gode danske serie. Indspillet: 2000-2004 Kanal: DR1 Emne: Krimi Hvor kan man se: DVD

Nr. 2: Badehotellet

Badehotellet er den nyeste danske serie på listen, som hurtigt er blevet populær hos os og rigtig mange andre danskere. Serien skaber samme hyggelige stemning, som man f.eks. kan opleve ved Matador eller en god gammel dansk film. I serien følger man Hr./Fru. Andersens badehotel, hvor man kommer tæt på både de ansætte og gæsterne – hvor sidste del alle er fra det finere borgerskab i København. Serien er endnu ikke færdig, og sæson 4 bliver vist på TV2 i starten af 2017. Indspillet: 2013- Kanal: TV2 Emne: Historisk drama Hvor kan man se: DVD + TV2Play

Nr. 1: Matador

Serien som hele Danmark på et eller andet har snakket om, som ligeså har været genudsendt et utal af gange. I serien følger man livet i Korsbæk, i perioden 1929 and 1947, som således både byder på krakket i 1930’erne og anden verdenskrig og perioden optil. Man følger både det fine borgerskab i Korsbæk og det mere almindelige borgerskab, og føler sig hurtigt hjemme i Korsbæks mange familier. Indspillet: 1978-1981 Kanal: DR1 Emne: Historisk drama Hvor kan man se: DVD

/Nicolaj

2 Comments

  1. Super fint indlæg! Bliver helt klart nødt til at se lidt af ovenstående over december, hvor jeg altid bliver ramt at en smule hjemve (:
    Camilla | http://cammi.dk

    • Malene & Nicolaj

      Det er også en hård periode og især hvis man er væk i længere tid.
      Matador kan evt. bruges som en form for julekalender 😉

Leave a Comment

Your email address will not be published.