Selvom du i Universal Studios Singapore støder på lange køer, irriterende og sukkerhøje børn, voksne med alt for lidt tålmodighed og meget andet, som kunne afskrække dig fra at tage af sted, så kan du også lade dit eget indre legebarn få en oplevelse for livet. For Universal Studios forlystelsespark i Singapore er ikke blot en forlystelsespark, som du finder mange af i verden, men en park som inddrager fornøjelsen ved de vilde rutsjebaner med magien fra filmverdenen.

Steven Spielberg fortæller i introduktionen til en af forlystelserne, ”magien kommer til live på det store lærred”, hvilket er grundideen for mange af de forlystelser du finder i Universal Studios Singapore. De har nemlig forsøgt at få magien fra filmen med i alle deres attraktioner – lige fra selve forlystelserne til deres street performers.

universa-lstudios-singapore-1Universal Studios er bygget op omkring små tema-universer. Derfor kommer du igennem en række forskellige film-universer, som dækker over nogle af de største spillefilm fra Universal Studios. Dette tæller blandt andet Jurassic Park, Far Far Away (Shrek), Madagascar, WaterWorld, Sci Fi City (Transformers, Battlestar Galactica), Egypten (Mumien) og Sesame Street.

universa-lstudios-singapore-2Der er således både noget for børn, teenagere og os voksne med en barnlig sjæl. At kunne opleve universer baseret på de film, som man elskede da man voksede op, og stadig finder tid til i dag, er en fed oplevelse. Derfor havde jeg især også på forhånd glædet mig til Jurassic Park-universet, som er blevet set på film, læst på bøger og hørt på lydbog igennem årene.

Herudover blev hele Sci Fi-universet selvfølgelig også hurtigt godkendt, hvor både Transformers og Battlestar Galactica var godt repræsenteret med meget populære attraktioner.

universa-lstudios-singapore-3Der hvor hele oplevelsen med Universal Studios Singapore virkelig bliver noget særligt, er når de formår at bygge broer imellem oplevelsen og filmverdenen. Der var flere attraktioner hvor de mange års specialeffekts, virkelig blev brugt til perfektion i forlystelsen, hvor du følte du var trådt ind i filmuniverset. Dette skete i særdeleshed i universet omkring Mumien og Transformers.

Men også de nyere tegnefilm formåede at inddrage de besøgende. Både Madagaskar og Shrek-universerne var forrygende og du levede dig med det samme ind i historierne, præcis ligesom første gang, du så disse film på det store lærred. Dette skete faktisk allerede for os inden selve forlystelserne, da især de ydre konstruktioner i disse universer var meget gennemførte.

Hvad der virkelig er en fordel for Universal Studios er, at de ejer alle rettighederne til deres spillefilm etc. Derfor har det ikke været noget problem med, at indspille nye frekvenser til forlystelserne, og endda få de oprindelige skuespillere til at medvirke i disse, hvilket kun er med til at gøre oplevelserne endnu mere autentisk. At få introduktionen af selveste Steven Spielberg, Katee Sackhoff eller Eddie Murphy, var således et af de elementer som virkelig fremviste, hvor meget parken havde at byde på.

universa-lstudios-singapore-4Læs også med i vores næste indlæg, hvor vi går mere i detaljer med præcis de forlystelser, som vi især synes du skal forsøge dig med hvis du en dag skal besøge parken. Forlystelser, som tager fat i alle dine sanser, giver dig følelsen af at du falder, selvom du sidder helt stille eller en rutsjebane, som indeholder op til flere loops, er i vente.

/Nicolaj

Leave a Comment

Your email address will not be published.