Bag hjemmesiden står Nicolaj og Malene Vinter, begge midt i trediverne. Hvis vi skulle sætte ord på vores livsstil, ville ordet FRIHED nok være det mest dækkende. I mange år har vi forsøgt at skabe en tilværelse med størst mulig frihed. I 2015 besluttede vi os for at opleve Asien som digitale nomader – et flot ord for, at vi rejste rundt med computeren i rygsækken, mens vi arbejdede freelance for danske kunder hjemme i Danmark. I denne periode oplevede vi en stor rejse- og økonomisk frihed.

Senere kom der børn og hus til, hvilket medførte mindre frihed til rejser og en mere presset økonomi. Derfor besluttede vi os i 2021 for at optimere vores tilværelse igen med fokus på at skabe FRIHED. Vi igangsatte en livsstilsændring med fokus på minimalisme, opsparing, investering, deltidsarbejde og målet om gældsfrihed. En ny rejse mod FRIHED, som vi stadig er på, og som du kan læse mere om på bloggen.

Vi bruger stadig en stor del af vores tid på at rejse, men vores fokus er på at få mest muligt ud af vores penge, samtidig med at alle oplevelser skal være i tråd med vores valg om bæredygtighed. Derfor har vi skabt projektet “MereDanmark“, hvor vi forsøger at udforske flere dele af vores eget skønne land. Herudover lægger vi også vægt på, at hverdagsoplevelser er en vigtig del af livet – en del, som vi sætter særlig stor pris på.

I november 2024 kunne vi stolt tilføje endnu en titel til vores rejse som indholdsskabere. JustBrowsing.dk er nemlig medvirkende i en National Geographic dokumentar og fik æren af at blive “Indholdspartner” på projektet “TSUNAMI: RACE AGAINST TIME”. En dokumentar tilgængelig på Disney+. Denne oplevelse har ikke kun styrket vores engagement i at levere kvalitetsindhold, men også bekræftet vores mission om at inspirere til eventyr, nysgerrighed og viden gennem unikke perspektiver på verden omkring os. Læs mere omkring dokumentaren i vores blogindlæg her og hos IMDB her.

Sådan fortalte vi om vores livsstils i 2015-2017

Hvis du allerede har læst et par blogindlæg her på rejsebloggen JustBrowsing.dk, så har du sikkert tænkt over, hvad det er for en livsstil vi lever – og hvordan vi får alt til at fungere. Kort og godt, så er vores mål for hele 2016 at rejse rundt i Asien imens vi arbejder online (bedre kendt som digitale nomader).

Herudover går vi ind for filosofien “slow traveling” hvilket betyder, at vi minimum tilbringer en måned på den enkelte destination, før vi besøger den næste. Imens vi befinder os på den pågældende destination, så arbejder vi samtidig med at vi oplever hvad destinationen og kulturen omkring os, har at byde på. Dette betyder, at vi ikke har en dansk arbejdsuge på 37(-45) timer, men derimode arbejder mindre for, at kunne have tiden til at opleve destinationen. Vi har ikke nogle faste arbejdstider, og arbejder “så længe det er sjovt“. Selvfølgelig skal der mad på bordet, så vi sørger for at vores basisomkostninger er dækket, men vi er så priviligeret, at dette kan gøres med få timer arbejde (især grundet Asiens lave leveomkostninger).

Som digitale nomader arbejder man online, og vi er så heldige at vi begge arbejder med noget vi synes er sjovt, og derfor har vi ikke på samme måde nogle faste arbejdstider, og hobby/arbejdes-relationen er således også en smule mere flyende, end vi f.eks. har haft det hjemme i Danmark.

JustBrowsing.dk

Målsætninger for rejsen

Hele målet med at rejse er, at komme væk fra 8-16 jobs i Danmark samtidig med at få en oplevelse for livet. Vi har begge (Malene måske en smule mere) altid haft lysten til at rejse, og benytter hele 2016 som en test til at se, hvorvidt dette både praktisk og økonomiske kan lade sig gøre. Går alt som planlagt, vil det ikke være utænkeligt, at vi vil forsøge at forsætte med denne livsstil.

Økonomien som digitale nomader

For at tjene til rejsen – mad, oplevelser og flybilletter – så har vi valgt livsstilen som digitale nomader. Dette betyder at vi begge arbejder online imens vi rejser, og derfor tjener penge til rejsen, på rejsen. Dette er ligeså begrundelsen for, at vi ikke er “backpackers” men tilbringer længere tid ét sted.

Denne form for livsstil betegnes som digital nomade, og omfatter blot en person som rejser og arbejder samtidig.

Hvert sted skal vi falde til og kunne arbejde, imens vi oplever tingene omkring os på tæt hold. Vi tjener vores penge på forskellige måder, som primært kan opbygges i to – freelance konsulent og online indtjening igennem hjemmesider og blogs. Nicolaj Vinter arbejder som freelance konsulent indenfor online marketing og Malene som freelance indenfor grafisk billede- og tekstproduktion. Herudover driver vi en række hjemmesider, hvorigennem vi tjener penge på f.eks. annoncering.

Leveomkostningerne i Asien er lave ift. Danmark hvilket betyder, at man ikke skal tjene særlig mange penge for, at opretholde en nogenlunde levestandard. Vi vil løbende på vores rejse give læserne og andre interesserede et indblik i, hvor meget det rent faktisk koster at leve én måned i de forskellige lande, både for at give inspiration til andre med samme lyst samt, at give et billede af hvordan vi egentlig får vores livsstil til at fungere.

2016 som digitale nomader

Introudktion