Efter en månedstid på Koh Lanta, blev vi enige om, at nu stod Filippinerne og Boracay for tur! Inden den lange tur mod paradisøen valgte vi, at tage et par dage i Krabi by. Vi havde nogle enkelte praktiske gøremål, som blandt andet indebar en ny kuffert og en hurtig klipning, men ellers stod dagene på arbejde, byvandring og op til flere besøg på det lækre weekendmarked.

Krabi er ikke den udpræget turistby og det er heller ikke fordi der er specielt meget at se i selve byen. Men hvis i alligevel er i området, er et par dage i den thailandske by alligevel værd at tage med.

Havnepromenaden

Byen ligger lige ud til vandet og derfor er der gode muligheder for at slentre ned langs havnepromenaden. Udsigten herfra er skøn og hvis man har brug for lidt mere eventyr, så holder er der utallige både klar til, at tage dig lige derhen hvor du måtte ønske!

krabiby1Shopping

Hvis du er i det helt store shopping humør, så vil Krabi by nok skuffe, men skal der gøres et par hurtige køb inden turen går videre så er det, det helt perfekte sted. Vi så os desværre nødsaget til at investere i en ny kuffert, da Nicolajs havde fået lidt tæsk på rejsen til Koh Lanta. Jeg fik mig også en ny bikini og efter en tur til frisøren lidt mindre slidt og ødelagt hår, efter alt for meget sol og vand.

Tempelet Wat Kaewkorawaram

Midt i Krabi by ligger det buddhistiske tempel Wat Kaewkorawaram og går man en tur omkring weekendmarkedet og indkøbscentreret Vogue, så kan man ikke undgå at lægge mærke til det flotte hvide tempel med en guld dekoreret trappe. Templet er ikke særlig gammelt og der er gode muligheder for at få det helt for sig selv. Husk at stille skoene udenfor, inden I går ind i det meget flot dekoreret tempel.

krabiby2Weekendmarkedet

Men weekendmarkedet var uden tvivl det der gjorde det største indtryk! Søndagsmarkedet i Lamai på Koh Samui er noget vi ofte snakker om og vi blev for at sige det mildt skuffet over de små markeder, vi besøgte på Koh Lanta. Men weekendmarkedet i Krabi skulle heldigvis ikke skuffe og i kan kigge nærmere på det her.

Og ja alt det andet

For Krabi er jo et skønt område og der er en masse flotte ting at opleve, hvis man har lidt flere dage i området. Koh Lanta og de små øer omkring vil vi for alt i verden anbefale, men vi har også hørt ganske godt om Ao Nang, Tiger Cave og Emerald Pool. Hvis nogen af jer har besøgt områderne må i endelig komme med jeres bedste tips i kommentarfeltet.

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *