Inden besøget med den Vietnamesiske kultur, havde jeg haft en masse forventninger til hvad vi ville møde. Dette vedrørte sig især madkulturen, som rigtig mange mennesker havde talt rigtig godt omkring. Det vidste sig dog hurtigt at være noget helt andet, som virkelig fangede min interesse i Vietnam – nemlig vietnamesisk kaffe.
Efter at jeg stiftede bekendtskab med kaffeplantagen på Bali, havde jeg haft lyst til at udforske kaffeuniverset endnu mere, og dette skule vise sig at være muligt i Vietnam. Allerede fra den første kaffe tår, blev der igangsat en jagt på at få smagt på så meget vietnamesisk kaffe som muligt. Blot det at tænke tilbage på de mange gode kaffeoplevelser, kan få min mund til at løbe i vand.
Der var især en traditionel type vietnamesisk kaffe, som jeg flere uger efter afrejsen, stadig hungrer efter. Det er typen ”Egg Coffee” (Cà Phê Trứng), som er en lækker vietnamesisk kaffetype bestående af æg og kaffe, sammensat i et lækker cremet mix. Hvis man til juletid får en ustyrlig lyst til æggesnaps, så vil man formentlig også kunne lide Egg Coffee, da man nemlig får noget af den cremede effekt derfra. Selve opbygningen er således, at du øverst finder en cremet æggemasse og nederst en kraftig velsmagende kaffe, som langsomt blandes når du drikker. Har jeg fået sagt, at du er nødt til at smage denne herlighed for helt, at forstå hvad det går ud på? Besøger du Vietnam, så er denne type kaffe et must.
Men hvis man er på udkig efter en mere almindelig kop kaffe, så skal man ikke stå tilbage for at finde en lille café – gerne med så mange lokale som muligt – og bestille en kop kaffe. Ofte vil du ikke få valget imellem hvilken type du ønsker, men blot få stedets almindelige kaffe bestående af kaffe med kondenseret mælk. Her får du mulighed for virkelig at smage hvor god kvalitet selve kaffen er, og selvom du er nybegynder kan du sagtens være med. Den vietnamesisk kaffe er velsmagende, og uden nogen brændt eftersmag, som man ofte ser andre steder. Da mælk er tykkere end kaffen, kan du selv bestemme sødmen ved at røre mere eller mindre.
Når du nu har fået drukket en kop af den almindelige vietnamesisk kaffe, et par kopper af den lækre Egg Coffee, så skal du videre til den næste udgave. Her kan du stifte bekendtskab med Iced Coffee Bailey, som er en forfriskende vietnamesisk kaffe på en varm dag. Sammensætningen imellem den stærke vietnamesisk kaffe og den bløde og cremet Bailey er særdeles god, og med til at komplementere hinanden. Ofte vil kaffen være rigtig stærk og passe perfekt til Bailey smagen. Dette er den perfekte kaffe siddende på en cafe imens, du kigger på trafikken og menneskerne omkring dig.
/Nicolaj