En af de ting vi hurtigt bemærkede da vi kom til Boracay, var de mange flotte sandslotte langs White Beach der hver dag skød frem. Vi undrede os over hvorfor de blev fjernet hver dag, for blot at blive bygget igen et par meter længere nede af stranden. Jeg tog derfor et kig på nettet, for at se om jeg kunne finde.

sandslotte-boracay-2

Sandslottene har været en attraktion længde og hver dag bygger de lokale børn sandslotte, som turisterne kan få taget billeder ved siden af enten i solskin eller om aftnen med lys i, for en lille skilling. Det at bygge sandslotte har faktisk været så stor en attraktion på Boracay, at de før i tiden holdt store konkurrencer på stranden, hvor turisterne også kunne deltage.

Men i dag er det faktisk ulovligt at bygge sandslotte på White Beach. Det lyder måske fjollet, men grunden til at regeringer har gjort det ulovligt, er egentlig meget reel. Hvis man konstant graver stranden op, gør man sandet løst og derved hele strand området ustabilt. Boracay er kendt for det kridhvide puddersand og derfor vil regeringer gøre sit ypperste, for at bevare det præcist som det er.

sandslotte-boracay-1 sandslotte-boracayI enkelte tilfælde er sandslottene lovlige – f.eks. ved bryllupper og specielle events, men alle de fine sandslotte man ser hver dag langs White Beach, er faktisk ulovlige. Og det er derfor de næsten hver dag bliver ødelagt af politiet og de store børn der bygger dem får en advarsel og bliver gennet væk. Da forbuddet kom for nogle år tilbage kunne man opleve at børnene blev jagtet ned af stranden. I dag foregår det dog mere fredeligt.

Nicolaj blev på en morgenbadetur spurgt af nogle helt små børn, om han ikke ville betale dem, for at bygge et sandslot. Han kendte ikke til reglerne og var derfor fristet til at sige ja, men da jeg lå syg derhjemme, valgte han dog alligevel at afslå.

/Malene

Leave a Comment

Your email address will not be published.