Efter at have været på farten i et halvt år havde vi brug for at trække stikket ud for en kort bemærkning og det blev på Cinnamon Wild Yala. Vi tog os den frihed at tage to overnatninger på dette skønne femstjerners hotel in the middle of nowhere. Eller ikke helt, for det ligger nemlig lige klods op og ned af Yala National Park, hvor vi selvfølgelig var forbi på en vaskeægte safari!

Vi faldt for stedet fordi vi havde brug for lidt luksus efter en del budget hoteller, bungalows, hostels og homestays igennem det sidste halve år og så det faktum, at det lå så smukt placeret med en masse dyr lige i baghaven! Da det var lavsæson fandt vi et godt tilbud og betalte derfor halvpris for den ellers lidt pebret junglehytte. Vi snakkede meget frem og tilbage om det var pengene værd, da vi sætter en stor dyd i at leve på budget, mens vi rejser rundt. Vi kunne dog mærke at vi virkelig havde brug for det og jeg er helt sikker på, at det var den rette beslutning at smide lidt penge efter noget luksus!

cinnamon-wild-yala-1Vi blev kørt i tuk tuk til det flotte hotel og blev mødt af velkomstdrinks bestående af friskpresset vandmelonsaft, som smagte helt forrygende. Vi fik vist vej til vores junglehytte og efter at have kigget lidt rundt i den flotte hytte, som skulle være vores hjem de næste to dage, tog vi et dejligt varmt og langt bad i den vildeste bruseniche med kæmpe vandfaldbruser, som jeg nogensinde har oplevet. Efter at have levet med iskoldt vand de sidste to uger i det noget blæsende Sri Lanka, var dette bad noget tiltrængt!

Resten af eftermiddagen blev brugt på at slappe af, gå en tur i området hvor vi stødte på slanger i træerne lige foran vores hytte, en familie af vildsvin der kom løbende forbi, bøfler, pelikaner og krokodiller ved den lille nærliggende sø og en kæmpe flok aber med en masse unger der svingede sig i træerne og hoppede rundt på tagene. Vi havde hørt at der ville være en del dyr og vi havde også vænnet os til det efter to uger på Sri Lanka, men mængden af vilde dyr her, var dog meget overvældende og helt fantastisk!

cinnamon-wild-yala-2 cinnamon-wild-yala-4Da klokken nærmede sig syv ringede vi efter en vagt, der kunne føre os ned til hovedbygningen, så vi kunne bestille safari til dagen efter og efterfølgende få lidt at spise. På grund af de mange vilde dyr, må man ikke gå alene rundt på området efter mørkets frembrud. Vi fik bestilt en jeep til dagen efter og så frem til at skulle ud og se en masse vilde dyr. Jeg ville især gerne se elefanter i det fri efter at have set utallige elefant skilte på vejen til hotellet.

Aftensmaden var en kæmpe buffet med alt hvad man kunne forestille og jeg var især glad for, at kunne få brød med lurpak på! Jeg spiste selvfølgelig også andet, men mand hvor har jeg savnet smør. Både morgen og aftensmad på hotellet var buffet og jeg tror aldrig vi har spist os så mætte. Man skulle jo smage lidt af det hele! Aftenen blev sluttet af med en lækker cocktail i baren og så skulle vi ellers bare på hovedet i seng!

cinnamon-wild-yala-3Vi havde to skønne dage på Cinnamon Wild Yala og kunne virkelig mærke, at det lige præcis var det, vi havde haft brug for! Vi kan desværre ikke sammenligne hotellet med så mange andre i den kaliber, da det normalt ikke lige er hoteller i den prisklasse vi indlogerer os på. Men det får i hvert fald de varmeste anbefalinger herfra og vi kunne sagtens finde på at vende tilbage en dag!

/Malene

Tags

4 Comments

  1. Helt ærlig at sidde her i dk og læse om jeres rejser gør mig lidt misundelig. .. men haha jeg har de gamle her 😛 i er rigtig godt til at skrive så man bare har lyst til at pakke tasken og tage ned at besøge jer…. håber i har det godt og glæder mig til at læse mere om jeres rejser. . Stor rugbrødsmad fra dk 😛

    • Malene & Nicolaj

      Mange tak for kommentaren Michelle 😀 Håber du har det godt derhjemme og passer på de gamle 😛
      Tak – dejligt det kan inspirerer. Det er lige det vi håber 😀
      Dejligt du har lyst til at læse med!

  2. Fedt indlæg 🙂 Jeg kunne også godt tænke mig at prøve at blive en digital nomade, men aner ikke hvordan jeg skal starte. Jeg arbejder lige nu med Facebook, IG og Linkedin Annoncer, samt Adwords på et bureau. Kunne godt tænke mig på et tidspunkt at prøve lykken med digital nomade, men aner ikke hvordan jeg skal skaffe kunder. Har I nogle råd til mig? Mvh Marla

    • Malene & Nicolaj

      Hej Marla

      Det kræver lidt at blive digital nomade, men vi mener det er muligt for det fleste 🙂 Når du har med online markedsføring at gøre, så er vejen som konsulent jo en mulighed. Det er selv på den måde, vi tjener en del af vores penge som digital nomade.

      Når man starter ud, behøver man ikke voldsom mange kunder (hvis man f.eks. vælger at leve i Asien)! En god ide er at opbygge et netværk igennem diverse events indenfor online marketing, og så skabe relationerne der – men på det tidspunkt må man tage springet – for at skaffe de første kunder. Vi brugte selv 3 måneder inden afrejsen på, at få “nok” kunder i hus til at kunne leve som digitale nomader (hvor vi ikke havde noget job etc., som holdte os tilbage). Håber dette kan hjælpe dig lidt – ellers er du velkommen til at skrive til os 🙂

Leave a Comment

Your email address will not be published.