På en af de sidste udflugtsdage hvor vi blandt nød udsynet af den enorme vulkan Batur, tog vores chauffør med os ud, for at se en forestilling med det kendte Barong dans. Vi havde kort snakket om, at det var for dårligt at vi slet ikke havde set noget nationalt dans, men på den anden side var der så meget andet at opleve på dejlige Bali.

Vi havde derfor ikke rigtig brugt noget tid på at undersøge hvad Barong dans egentlig helt konkret går ud på og kom derfor til forestillingen ganske uforberedt. Indgangen kostede 100.000 IDR (ca. 50 danske kr.) og forgik i et område ikke langt fra Sanur, hvor vi boede. Det begyndte 9.30 og vi kom lige tids nok til at sætte os, finde kameraerne frem og kort skimte det udleverede papir med handlingen, før forestillingen begyndte!

barong-dans-2barong-dans-1Det var en lidt spøjs men også spændende oplevelse at se Barong dans, men om det var pengene værd kan nok diskuteres. Først og fremmest var der ikke meget dans over det, hvilket vi nok alle havde forventet. Det var nærmere et skuespil! Handlingen var lidt forvirrende og hvis ikke jeg havde læst det udleverede papir, ville jeg nok have været lidt lost!

De to kvindelige danserinder, som rent faktisk dansede, fremfor at rende rundt og stikke lidt med et sværd eller grene, var meget dygtige. Deres kostumer var smukke og deres bevægelser meget koordinerede og imponerende at se på. Det er ikke en type dans man gider at se på i mange timer af gangen, men hvis jeg skulle anbefale nogle at se dans på Bali, skulle det nok være af denne type f.eks. på en restaurant, hvor vi at og til så, at de optrådte.

/Malene

Leave a Comment

Your email address will not be published.