I slutningen af sidste indlæg, som omhandlende vores oplevelser i Nationalparken på Koh Lanta, lovede jeg at præsenterer jer for det lækreste frokost sted! So here we go…

Ikke langt fra Mu Nationalpark finder i stranden Klong Hin. Da Nicolaj og jeg nogle uger forinden lejde en scooter og drønede øen rundt, lagde vi mærke til en lille restaurant, lige når man kommer op af bakken fra Klong Hin og forsætter ned mod Nationalparken. Vi synes det så fantastisk idyllisk ud, men tænkte egentlig ikke mere over det, for vores maver var ikke begyndt at rumle endnu!

Men efter at have vandret Nationalparken rundt med min mor og hendes mand passede det helt perfekt, at stoppe ved den lille træhytte og nyde en god frokost! Og manner hvor var vi glade for at vi valgte netop det sted! Udefra ligner det mest af alt en lille faldefærdig hytte og jeg ville egentlig også lyve, hvis jeg sagde det var andet end det. Men det var bare en del af charmen og med den vildt flotte udsigt og virkelig fænomenale frokost vi fik serveret, så havde vi slet ikke noget at klage over.

frokostkohlanta2 frokostkohlanta3Når man træder ind i den lille restaurant bliver man draget mod den uimodståelige udsigt ned over Klong Hin strand. Vi valgte straks at gå hen til et bord helt ved gelænderet, så vi kunne få det optimale ud af vores besøg der. Jeg er på ingen måde højdeskræk, men jeg kunne ikke lade være med at være lidt nervøs for, at hele restauranten skulle falde sammen. Man kunne kigge igennem samtlige guldbrædder og det hele virkede en smule ustabilt! Nicolaj som ellers er ret højdeskræk klarede det helt vildt flot og da vi først havde sat os, tænkte vi ikke så meget mere over højder, men nød blot udsigten!

Vi havde nok ikke de store forventninger til maden, da stedet i sig selv bare var en oplevelse! På menukortet anbefalede de selv deres kebab med nanbrød og karry kylling og der skulle ikke meget betænkningstid til, før vi alle havde bestilt den og hver vores frugtshake!

frokostkohlanta1Det viste sig at være en af de bedste måltider, vi har fået indtil nu og den vil uden tvivl husket i mange år fremadrettet! Jeg synes billedet af den simple, men noget så velsmagende ret taler ret godt for sig selv. Når Nicolaj og jeg i fremtiden kommer til at tænke på en madoplevelse fra vores rejse, så vil besøget på den lille restaurant Ploy Pilin uden tvivl stå som en af de klareste i vores erindring. Vi kan kun sige – prøv det!

/Malene

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *