At besøge Marina Bay Sands må næsten være et must, når man er i Singapore og selvom budgettet ikke var til en overnatning på det imponerende hotel, så skulle vi selvfølgelig også forbi. Bygningen hvor hotellet har til huse er virkelig imponerende og jeg kan bestemt godt forstå, at den er blevet et varemærke for landet. Om den ligefrem er pæn, ved ikke om jeg vil sige, men den skaber i hvert fald blikfang!

Marina Bay Sands, som især er kendt for sin vilde infinity pool på 57’enes etage, byder på meget mere end blot et hotel. For foruden den vilde skypark på toppen af hotellet, så byder den tilhørende bygning på den anden side af vejen, ved navn Shoppers, på et kæmpe shopping center som både indeholder et teater, en kunstig flod man kan sejle på, en indendørs skøjtebane og sit helt eget casino.

marinabaysandsMarina Bay Sands og de omkring liggende områder, som f.eks. Gardens by the Bay er virkelig en by i byen og man kan som turist, sagtens få flere dage til at gå her, uden at skulle udforske resten af Singapore. På den ene side synes jeg at området var fascinerende og jeg kunne godt selv tænke mig en overnatning eller to på hotellet en dag. Men på den anden side, synes jeg også det hele bare var for meget! Især shopping centeret der var spækket til renden med den ene eksklusive butik efter den anden, blev bare en smule for materialistisk og overfladisk til min smag.

Vi spise vores aftensmad i centrets food court og nød at stemningen her var mere uhøjtidelig og kaotisk, som man kender det fra Asien. Vi fik et virkelig spændende og godt måltid, hvor vores mad skulle stege færdig på vores glohede tallerken, efter vi havde sat os til bords. Et koncept der ofte bliver kaldt hotplate og som vi har forsøgt os med flere steder. Dette var dog det mest vellykket indtil nu!

/Malene

Leave a Comment

Your email address will not be published.