Selvom det er fedt at rejse og opleve verden, så kan man på et tidspunkt også godt føle sig mættet! Det skete for os i Sri Lanka og vi tog derfor en hurtig beslutning om, at der skulle ske noget nyt. Vi har tidligere snakket frem og tilbage om, at slå os ned i det samme land længere end en måned og med en lidt mere fast bopæl, men indtil da havde det ikke været aktuelt.

Efter nogle uger i Sri Lanka vendte vi tilbage til vores elskede hostel i Kuala Lumpur, hvor vi kunne stole på nettet og derfor havde meget nemmere ved, at begynde søgningen efter vores nye hjem. Beslutningen faldt hurtigt på Thailand og efter lidt forslag fra andre digitale nomader, venner og bekendte, blev Phuket udgangspunktet. Vi havde egentlig ikke regnet med at skulle til Phuket, da den turistede ø ikke faldt i vores smag, men som et hjem for en længere periode, virkede det som en god idé.

slåsignedDet viste sig også at blive nemmere at finde en lejlighed her, end vi havde turdet håbe på. Efter blot fem dage i Malaysias hovedstad, var vi på vej mod ferieøen Phuket. Vi skrev allerede kontrakten under på ankomstdagen og flyttede ind i vores lille lejlighed. Her skal vi bo indtil slutningen af september og har fået os en rigtig dejlig hverdag, hvor der både er plads til en dukkert i poolen, arbejde, madlavning og mange lange køreture på den flotte ø.

Øen byder på rigtig meget og selvom de populære turistområder ud langs kysten som Patang, Karon, og Kata, er præcis som vi havde forestillet os, så er der heldigvis meget andet at opleve også. Vi har lejet en scooter, som vi drøner rundt på, så snart vejret tillader det og indtil nu har vi oplevet meget på Thailands største ø. Vejret varierer meget og for første gang i vores tid i Asien, har vi hele dage med regn. Selvom det kan være irriterende, så indbyder det heldigvis til en masse arbejde og hygge indendørs.

Vi er glade for at vi lyttede efter og ikke bare fortsatte derud af i det samme tempo, med et nyt land hver måned. Vi kan mærke at vi har fået overskuddet tilbage og virkelig nyder tilværelsen som digitale nomader. Vi kan selvfølgelig ikke lade være med at planlægge og drømme videre om, hvad der skal ske efter kontrakten udløber her, men det har vi heldigvis god tid til at få styr på!

/Malene

Tags

2 Comments

  1. Jeg kan helt sikkert godt følge jeres lyst til at slå jer ned for en periode og få lidt ro på! Det kan blive lidt hektisk at flytte sig rundt hver anden uge eller én gang i måneden 🙂 Håber Phuket behandler jer godt, og at der ikke kommer flere ubehageligheder! Dejligt at høre, at I er i sikkerhed, hvor I er 🙂

    • Malene & Nicolaj

      Tusind tak for kommentaren Laura 😀
      I starten kunne jeg ikke lade være med at føle st det var lidt en falliterklæring at slå sig ned et sted så længe, når man jo gerne vil opleve en masse. Men jeg kom heldigvis på bedre tanker og det var det helt rette valg 😉 Det håber vi virkelig også – det var nok spænding for os 😛

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *