På vores skønne cruise rundt i Ha Long Bay var et af stoppene ved Hang Sung Sot grotten. Nedefra ser den ikke særlig imponerende ud, da den faktisk slet ikke, er til at få øje på. Men følg blot de mange andre rejsende op af trappetrinene!

Da vi trådte ind i grotten, som jeg troede var den eneste, blev jeg en smule skuffet! For selvom grotten bestemt var flot, så var den bare ikke særlig stor og jeg ville hellere ned og nyde synet af de mange kalkstensklipper. Men jeg kom hurtigt på andre tanker, for jo længere vi bevægede os ind af de snørklede stier, jo mere blev der at se på. Hang Sung grotten består nemlig af hele tre forskellige kamre og det sidste kammer er enormt!

Hang Sung Sot grotten, eller Cave of Surprises ligger på øen Bo Hon. Selve grotten blev opdaget tilbage i 1901 af franskmændene og siden 1993 har den været et populært turistmål. Grotten er i dag oplyst af farvestålende lys og man går meget tætpakket rundt på de betonbelagte stier. Ved slutningen er der en skøn udsigt udover de mange smukke kalkstensklipper og alle kæmper sig frem, for at få taget et billede eller to.

Selvom grotten bestemt var imponerende, så kunne vi nok godt have været foruden dette stop. Personligt syntes jeg det var meget hyggeligere på båden og jeg har set meget smukkere grotter tidligere på mine rejser. Det var nok også menneskemængden, der for mig gjorde oplevelsen lidt anstrengende og klaustrofobisk i længden.

/Malene

4 Comments

  1. Gustavo Woltmann

    Jeg kender det godt, når man ikke er synderligt imponeret over noget, når man har set meget bedre så mange gange før. Jeg ønsker jer et godt nytår og håber at 2017, vil være fuld af nye eventyr.

    Venlig hilsen

    Gustavo Woltmann

  2. Selvom det ser smukt ud kan jeg godt følge dig. Tit bliver man draget og tror at det er en oplevelse man ikke ville kunne være foruden men…. forstår helt klart det med menneskemængden. Det kan dræbe enhver lyst og fornøjelse.

    • Malene & Nicolaj

      Det kan det virkelig! Jeg synes vi er gode til, at se igennem fingrene med det og bevæge os lidt væk fra menneskemængderne, men her var det bare ikke rigtig muligt :-/
      Vi håber i er kommet godt ind i det nye år. Vi ser frem til at følge jeres eventyr i år 😀

Leave a Comment

Your email address will not be published.