Så blev det endelig tid til at tage videre fra Phuket! Vi har nydt vores tid i den lille lejlighed, men nu var turen kommet til Vietnam! Det har været planen at besøge Vietnam helt fra start, men vi troede faktisk ikke, at der skulle gå helt så lang tid! Jeg havde det centrale Vietnam for øje og ville især gerne opleve Hoi An, men da ingen af os orkede mere regn fra morgen til aften, samt mulighed for oversvømmelser, faldt valget i første omgang på det sydlige Vietnam, hvor vejret er lidt mere skiftende i oktober.

Vi tog derfor fra Phuket til Ho Chi Minh City. Flyturen blev lidt længere end håbet, da en storm over byen gjorde det vanskeligt at lande. Cirka 1,5 times ekstra fly tid, hvor det bare gik rundt og rundt, var ikke lige hvad vi havde brug for, men vi kom heldigvis sikkert ned uden de store rystelser.

Vi havde planlagt er blive en enkelt dag i Ho Chi Minh for at kunne opleve byen, inden vi fløj videre til Phu Quoc – en ø på størrelse med Phuket helt sydligt ved kysten til Cambodja.

hochiminh-1Jeg havde gjort mig nogle forestillinger om Vietnam og især Ho Chi Minh City, men fordi vi endnu ikke har oplevet andre storbyer end KL og Singapore her i Asien, var det faktisk lidt svært! Byen viste sig dog at være lige efter vores hoveder og med kun et par enkelte seværdigheder i tankerne, brugte vi en rum tid på bare at gå rundt og nyde storbyens puls! Vejret var dejligt det meste af dagen og vi tog os god tid til, at stoppe på den ene café efter den anden, for at få lidt læskende.

Jeg havde været nervøs for, hvor nemt det var at komme rundt i byen, især i forhold til trafikken, men det viste sig heldigvis at være meget lige til. Nicolaj er heldigvis god til at få mig trukket med over de meget trafikkerede veje, hvor jeg mest af alt har lyst til at vende om af frygt for, at blive kørt ned!

hochiminh-3 hochiminh-2Vi kunne nok godt have stoppet mere ind i vores program for en dag i Ho Chi Minh, men det er en smule begrænset, hvad selve bymidten har at byde på – i forhold til seværdigheder. Jeg kunne sagtens se os blive længere i Vietnams største by f.eks. for at arbejde, men som turist passede det perfekt med blot en enkelt dag.

/Malene

5 Comments

  1. Haha, ja trafikken er vild i Vietnam! Jeg skreg hele turen de første mange gange jeg skulle krydse vejen i Vietnam, fordi de kom så tæt på! Og jeg startede endda i Danang, som er væsentlig mindre hektisk end Ho Chi Minh City…men det var noget af et kulturchok fra Laos….Jeg er spændt på at høre hvad I synes om Vietnam 🙂

    • Malene & Nicolaj

      Ja det er virkelig nervepirrende. Et par gange lukkede jeg også bare øjnene og lod Nicolaj trække mig 😛
      Kunne jeg forestille mig 🙂
      Indtil videre har vi haft lidt op og nedture og kan godt mærke, at rejselysten ikke er helt så stor mere. Derfor bliver vi her nok heller ikke en måned, som først planlagt. Vi har en dag mere på Phu Quoc og så rykker vi ellers nordpå for nogle dage – for at få lidt af det hele med, nu når vi er her 😀

  2. Nu har I jo også efterhånden rejst længe, så jeg tænker at det vel egentlig er lidt naturligt at rejselysten falder en smule 🙂 Rigtig god tur nordpå. Kommer I forbi Hoi An? 🙂

    • Malene & Nicolaj

      Ja det har du nok helt ret i 😀
      Mange tak!
      Nej ikke i denne omgang, desværre. Det bliver Hanoi nogle dage og så en lille bådtur i Ha Long bay 😀
      Håber du har det dejligt i Australien.

Leave a Comment

Your email address will not be published.