Overskriften kunne sagtens hedde ”sådan spiser du godt i fremmede lande”, da jeg tror disse tips er ret universelle. Efter at have rejst i mange år, hvor vi er stødt på mange små og store restauranter og gadekøkkener rundt omkring i verden, er det ofte de samme tips man skal bruge for, at vælge det bedste mad på menukortet.

Du finder godt mad alle steder i verden, så længe du vælger det rette på menukortet. Efter at have spist på dyre restauranter til flere tusinde kroner og billige gadekøkkener til få kroner, så finder man hurtigt ud af, at det sjældent er prisen på maden der bestemmer kvaliteten. Vælger man blot det rette mad fra menukortet, så kan alt smage lækkert.

spisgodt

Sådan vælger du den gode mad, på et menukort du ikke kender.

Tip 1: Den ene lokale billige ret. Mange lande har en eller flere lokale retter, som ethvert lille gadekøkken kan lave til perfektion, fordi det er noget de altid har lavet. F.eks. i Thailand er det Pad Thai. Nasi Campur og Nasi Goreng i Indonesien eller Roti i Sri Lanka.

Tip 2: Kig på menneskerne omkring dig. Hvad spiser folkene omkring dig, og hvem ser ud til at nyde deres mad mest? Hvilken ret bliver delt mest i blandt gæsterne ved bordene?

Tip 3: Bestil forskellige retter. Sørg for altid at bestille hver jeres ret da der således er større sandsynlighed for, at vælge noget der smager godt. Det er altid nemt at bestille ekstra ris, således der er mad nok til to i den ene portion.

Tip 4: Spørg folk som forlader stedet. At spørge enten de lokale eller turister, som forlader gadekøkkenet eller restauranten, hvad de kan anbefale af retter, kan nemt være med til at udvælge den helt rette ret på menukortet.

Tip 5: Vælg ret ud fra landets færdigheder. Hvor kendt er landet for deres køkken? Hvad er de særligt kendte for? Hvilke ingredienser er de kendte for? Vælg mad som du på baggrund af dette ved, at de er gode til at lave.

Tip 6: Sæt din egne begrænsninger inden du bestiller. Kan du f.eks. ikke spise stærk mad? kan du ikke lide ben i dit kød? Kan du ikke lide bestemte grønsager? Bestil på baggrund af disse, også selvom disse begrænsninger i Danmark ville give sig selv, så er det ikke nødvendigvis det samme i Asien.

Tip 7: Vælg ud fra hvilke ingredienser der går igen. Er der kylling i mange af retterne? Er der mange retter med gulerødder? Ofte ser man, at det køkkenet er gode til, går igen flere steder på menukortet.

På baggrund af disse tips, skulle du nemt kunne vælge den bedste ret på menukortet! Men husk også at eksperimentere – du er på en eventyr, hvor dine smagssans også skal have lov at more sig. Læs også vores indlæg omkring, hvordan du spiser billigt i Asien, hvis du rejser på et stramt budget.

/Nicolaj

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *