På vores mini-krydstogt i Ha Long Bay i Vietnam, havde vi fornøjelsen af at stoppe ved Ti Top Island, med en skøn udsigt og en fantastisk strand. Ligesom med resten af øerne i Ha Long Bay, så er der tale om meget små øer, hvoraf flere af disse står som klipper direkte op af vandet. Derfor er der faktisk ikke særlig mange af Ha Long Bays næsten 2000 øer, som man har mulighed for at besøge, uden at skulle være en erfaren klatre.

Men Ti Top Island er en af de små øer, hvor du har mulighed for at komme op på toppen af klippen. Øverst oppe har de bygget en lille udkigspost, som selvfølgelig er konstrueret således, at du har 360 graders frit udsyn udover hele Ha Long Bay. Det eneste man ærgrer sig over er, at man ikke har mulighed for at fange hele den flotte udsigt i et godt billede. Lige meget hvorhen du kigger, vil du se de mange ø- og klippeformater, som er med til at gøre hele Ha Long Bay til en fantastisk oplevelse i Vietnam.

Hvad der er særligt interessant ved hele Ha Long Bay er, at vandet i store dele af øriget, er rigtig varmt. Dette sker formentlig grundet de mange soltimer, det forholdsvise stille vand og at der mange steder ikke er særlig dybt. Derfor er det noget af en fornøjelse af tage sig en dukkert fra Tip Top Island stranden, som byder på nogenlunde klart badevand, i den varme ende af skalaen. Selvom der ikke er meget at se på under overfladen ved Ti Top Island, så er der stadig mulighed for at se farvestrålende fisk. Men tag dig gerne tiden til, at nyde udsigten og varmen fra denne dejlige lille strand.

Alt efter hvilket selskab du vælger til dine dage i Ha Long Bay, vil det være forskelligt hvilken ø du besøger for, at få denne flotte udsigt. Men da udsigten i hele Ha Long Bay er fantastisk, så er det næsten lige meget, hvilken af øerne du besøger.

/Nicolaj

Leave a Comment

Your email address will not be published.