Skal du have et hurtigt måltid mad i Vietnam, så skal du forsøge dig med en vietnamesisk sandwich, kendt som Bánh mì. De kommer i flere forskellige afskygninger, men har alle det tilfælles, at de smager fantastisk. Og ligesom man oplever det med Bia Hoi øllen til kun 1,5 kr., så er prisen på en vietnamesisk sandwich også hel i bund, og du får en sandwich for kun 4,5 til 10 kroner alt efter geografisk placering og type.

Det er svært at beskrive præcis, hvad der gør en vietnamesisk sandwich så god. Nogle beskriver dem som en fusion imellem Vietnam og Frankrig, selv synes jeg ikke at den beskrivelse rammer plet. Den simple Bánh mì består af en god sprødt baguette, syltede grønsager som agurk, gulerod, friske urter som koriander samt flere forskellige kødprodukter som f.eks. kyllingeflos, pate samt blandet kødpålæg.

Og med flere forskellige kødprodukter mener jeg ikke, at du kan vælge imellem flere forskellige, men at der i den traditionelle vietnamesiske sandwich, er at finde optil fire forskellige kødprodukter i én og samme sandwich. Du kan nemt blive mæt af en, men ofte være fristet til at tage endnu en vietnamesisk sandwich. Det hele afsluttes selvfølgelig med lidt stærk chilidressing, smagen afhængig af hvor i Vietnam du befinder dig. Lyder det ikke som en virkelig gennemført sandwich?

vietnamesisk-sandwichHvis du kommer til Vietnam, skal du ikke være bange for ikke at kunne finde vietnamesiske sandwich, for de laves over alt i de store byer. Besøger du f.eks. Hanoi eller Ho Chi Minh, så vil du helt sikkert se dem på diverse gadehjørner. De sælges i alt fra restauranter til gadesælgere, med deres små vogne med glasvinduer. Hos de lokale gadesælgere får du ofte 1-3 forskellige muligheder, og i restauranterne dedikeret omkring konceptet, kan du finde op til 20 forskellige slags. Men snyd ikke dig selv for, at prøve den helt simple fra din lokale gadesælger!

Hvad der overraskede mig første gang var, at det smager fantastisk. Ofte når man får en ”simple” billig sandwich, så smager de alle sammen ens, og er alle samme opbygget omkring den samme formel. Dette er ikke tilfældet med en vietnamesisk sandwich, som slet ikke kan sammenlignes med noget man kender – i hvert fald ikke noget man normalt vil kalde en sandwich.

Pris: 15.000-30.000 VDR / 4,5-10 DKK
Sted: Hele Vietnam

/Nicolaj

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *