Da jeg lavede lidt research forinden vores besøg i Ho Chi Minh, var det tydligt at de fleste af de store markeder i dag, er meget turistede og priserne derfor også derefter. Derfor planlagde jeg også kun, at vi skulle forbi det nærmeste, da det alligevel var på vejen fra vores hotel til Notre Dame, Det Centrale Postkontor og Krigsmuseet.

Ben Thanh markedet er fyldt til renden med souvenirs, krydderier, tørret frugt, stof, malerier og spisesteder. Og du kan godt regne med at blive tilbudt de mest underlige og ubrugelige ting, hvis du går en tur igennem den store markedshal. Selvom vi ikke havde planer om, at skulle købe noget der, synes vi alligevel der er en helt speciel stemning på sådan nogle markeder. Vi tog derfor skyklapperne på og gik en runde.

benthanh-2 benthanh-1Der er virkelig alt hvad hjertet begærer på det store indendørs marked og vi overvejede også, om vores frokost skulle spises her. Lidt for mange irriterende sælgere, som især jeg ikke kunne abstraherer for, gjorde dog at valget faldt på en restaurant lidt derfra i stedet. Som i øvrigt var fremragende!

Ben Thanh markedet fortjener et besøg, hvis man lægger vejen forbi Ho Chi Minh. Husk at hold på værdigenstande, som alle andre steder hvor det vrimler med mennesker og skulle du blive fristet af en souvenir eller to, så vær ikke bange for at prutte om prisen. Flere at standene har præcis de samme produkter og er meget ivrige for at sælge!

/Malene

Leave a Comment

Your email address will not be published.