Efter at have tilbragt næsten en måned i Indonesien, har vi gennemgået vores budget med det formål at se på, hvor mange penge vi har brugt på at leve i Indonesien. Vores mål er, at leve for under 6.000 kroner om måneden i alle de lande vi besøger. Læs med i dette indlæg og få et indblik i, hvordan du kan besøge skønne Indonesien for under 6.000 kr. Der plads til skønne dage på de tropiske strande under palmerne, og livet som digital nomade er ligeså en mulighed.

Total Rejsebudget i Indonesien

Totale leveomkostninger for 2 personer (1 dag/30 dage) = 175 DKK / 5.265 DKK Dette betyder således, at du for kun 5.265 kr. kan leve i Indonesien i 30 dage. Der er således tale om en rigtig billig destination, hvor vi var heldige at kommer under vores budget på 6.000 kr. pr. måned. Ser vi på hvordan vi brugte vores penge, så fordeler de sig således.

  • Mad & Drikke: 58 kr. pr. dag
  • Husleje: 96 kr. pr. dag
  • Fornøjelser: 5 kr. pr. dag
  • Transport: 3 kr. pr. dag
  • Diverse: 6 kr. pr. dag
  • Oplevelser: 7 kr. pr. dag

Noter tilknyttet rejsebudgettet

At spise billigt i Indonesien er ikke svært, da du alle steder har muligheden for at spise billigt i byens gadekøkkener og madmarkeder. Herudover er det heller ikke svært at finde billige restauranter, hvis blot du bruger tiden herpå. På denne måde kan du nemt nedbringe dit madbudget til det niveau som du ønsker ved blot, at vælge den korrekte placering og type af mad. Eksempelvis spiste vi i Gili Trawagan middagsmad for kun 12 kroner hver dag – for 2 personer – som omfattede et kræmmerhus med ris, kylling og grønsager. Et lækkert måltid, som blev nydt på stranden med den helt perfekte udsigt. Dette gav os mulighed for, at bruge en smule flere penge på vores aftensmad. giliHuslejen holdte vi under 100 kr. pr. dag hvilket var vores målsætning for første destination. Vi er præget af, at vi gerne vil have godt internet på hotellet samt mulighed for at arbejde fra terrassen. Slækker man en smule på disse krav, og bruger tiden på at finde det rette sted (når du er landet), så kan det sagtens blive billigere. Er du god til at forhandle om prisen, er dette bestemt også en fordel. Herudover omfatter de resterende poster følgende: ”Diverse” dækker over alt fra myggespray til shampoo, ”Oplevelser” dækker alt vedr. at se og prøve ting (f.eks. leje af SUP, kano etc.) og ”Fornøjelser” dækker over alt slik, sodavand og lignende. Det koster…

  • Et normalt aftenmadsmåltid koster 20 kr.
  • Maskinvask af vasketøj koster 7 kr./kg
  • En vand (1,5 L) koster 2-3 kr.
  • En pakke Oereo koster 5 kr.

Vores destinationer i Indonesien

I Indonesien boede vi både på Lombok og på Gili Trawagan, som er to øer tæt placeret på hinanden. På trods af dette er der meget forskel på disse, ikke økonomiske, men kulturelt. Pris pr. dag Sengiggi, Lombok: 170 kr. Pris pr. dag Gili Trawagan: 181 kr. senggigiBudgetterne var meget forskellige, men adskilte sig især på mad og husleje. Det var dyrer at bo i Sengiggi, men maden var derimod billigere. Vi spiste billig middagsmad på Gili, men restaurantpriserne var en smule højere og mere turistpræget.

Vores anbefalinger

Hvis man ønsker at leve i Indonesien på det lavest mulige budget, så skal man vælge de mindre turistpræget destinationer. F.eks. kan Sengiggi være en mulighed her. Dog skal man passe på at antallet af hoteller, hostels etc. ikke bliver for lavt, da prisen herved godt kan have en opadgående effekt. DCIM100GOPROG0011245.Ønsker man samtidig at opleve turist ”tingene”, så er det ofte ikke svært at komme forholdsvis nemt til disse rundt omkring på ø’erne eller med både imellem hver ø. Priserne herpå er dog meget svingende, og det kan være en ide at bruge tiden på at finde de billigste. Betal altid kun én vej (med mindre det er en heldagstur etc.), da prisen på hjemrejsen ofte er billigere på selve destinationen.

Læs mere omkring vores færden i Indonesien

Vil du læse mere omkring hvad vi faktisk har lavet i Indonesien, så kan vi måske friste dig med følgende indlæg.

/Nicolaj

Leave a Comment

Your email address will not be published.