Vi tilbragte en hel måned på Koh Samui i Thailand og synes rigtig godt om stedet selvom i desværre rendte ind i lidt sygdom og dårligt vejr. I forhold til turist niveauet mindede destinationen meget om Gili Trawangan, men det er vist også den eneste sammenligning man kan lave!
Hoteller og lejligheder
Vi var virkelig heldige hvad angår bolig på Koh Samui. Vi bookede de to første døgn via Booking.com inden vi kom til øen, men allerede inden vidste vi at det nok ikke blev her, vi skulle være hele måneden. Den først dag tog vi på boligjagt og brugte en halvdags tid på, at finde det helt rette sted.
Der er virkelig gode mulighed for bolig i Thailand og især hvis man bliver i en længere periode. Hvis i rejser på budget så gå efter de små bungalows eller lejlighedshotellerne der allerede har nogle ret fair standard priser for en måned af gangen. Vi var på Koh Samui omkring det kinesiske nytår og det kunne bestemt godt mærkes, for der var fuldt booket rigtig mange steder!
Er billigt måltid
Vi var så heldige at have køleskab på vores hotel og kunne derfor spise forholdsvist billigt både til morgen og middag. Desværre lå restaurant priserne væsentligt højere, end hvad vi kunne finde på Indonesien og derfor blev de fleste aftenmåltider nydt på mad- eller søndagsmarkedet.
Selvom maden var en smule dyrere end i Indonesien, som i blandt andet kan se her på vores rejsebudget, så var maden virkelig lækker her! Thaierne forstår sig virkelig på mad og vi nød godt af alle de gode lokale retter på diverse markeder! Jeg glæder mig allerede til at komme tilbage til det thailandske køkken!
Oplev øen
Koh Samui er Thailands anden største ø og der er mange ting, man kan få tiden til at gå med her. Vi vil foreslå at man lejer en scooter og tager rundt på egen hånd. Vi synes i hvert fald det er både en billig og nem både at opleve en masse på. Hvis en scooter ikke lige er sagen, så er der også mange andre muligheder for transport enten i jeeps, taxa eller minibusser.
Vi har lavet en lille guide med 11 ting vi synes i skal se på øen, men der findes mange flere ting end det og der er bestemt noget for enhver smag. Læs vores indlæg omkring Koh Samui seværdigheder her.
Båd eller fly?
Da vi ankom til øen valgte vi at tage et fly til fastlandet og derefter tage turen med båd til Koh Samui, det var en spændende, men også ret forvirrende oplevelse og vi besluttede allerede der, at afrejsen blev med fly. Det er en smule dyrere at flyve til og fra øen, da lufthavnen er lille og der kun er tre flyselskaber der flyver derfra, hvor ingen af dem er lavbudget. Vi fandt flybilletter til ca. 950 kr. stykket til Kuala Lumpur i Malaysia. Selvom det måske ikke virker som særlig meget, så koster billetterne tilbage til Thailand om ca. 10 dage kun omkring 400 kr. pr. stk.
Lufthavnen på Koh Samui er en af de mest eksotiske miniput lufthavne jeg har været i og jeg er glad for, vi valgte at give det ekstra, for at kunne flyve derfra.
Koh Samui er en spændende destination og vi glæder os til at opleve meget mere af Thailand, som vi vender tilbage til snart igen. Vi håber på næste destination at kunne finde bedre strande og mulighed for snorkling, for det var helt sikkert et kæmpe minus ved Koh Samui!
Har i besøgt Koh Samui og kan komme med endnu flere gode rejsetips, så del dem endelig herunder.
/Malene